Bedre Hus Og Have > Husråd - Nye og gamle husmorråd > Gode råd mod myggestik

Gode råd mod myggestik

Er du en af dem, som myggene elsker at suge blod af? Og render du rundt med en hud, der ligner et månelandskab pga. de mange myggestik? Så har du sikkert brug for gode råd til, hvordan du bedst behandler de kløende myggestik.

Myg er særligt aktive i varme og våde klimaer

Et varmt og vådt klima betyder mange irriterende myg. Regner det meget, vil antallet af myg stige. For hunmyggene lægger nemlig sine æg i små fordybninger – og æggene klækker derfor, når regnen får vandet til at stige.

Hvordan undgår du at blive stukket?

Du kender det sikkert. Du sidder ude en lun sommeraften eller -morgen for at nyde et koldt glas vin eller en varm kop kaffe. Freden varer dog ikke længe, før du bliver angrebet af de små flyvende blodsugere. Men hvad kan du egentlig gøre for at undgå at blive stukket?

 

Den mest effektive måde er at iklæde sig langt og løst tøj, som myggene ikke kan stikke igennem. Er det ikke muligt, er de velkendte myggespray den mest effektive måde at få myggene til at holde sig væk. Husk dog, at du skal anskaffe myggespray med danske etiketter – kun på den måde kan du være sikker på, at de er gennemtestede efter danske retningslinjer.

Behandling af myggestik

Hvis det ikke er lykkedes dig at slippe for de kløende myggestik, hvad er så den bedste behandling af myggestik? Først og fremmest gælder det om at forsøge at lade være at klø. Det er nemlig sådan, at hvis du først begynder at klø, vil det forstærke den kløende fornemmelse.

 

Kan du ikke lade være at klø, kan du få hjælp af effektive myggemidler. Brug eksempelvis en olie med tea tree oil, der effektivt lindrer en kløende og irriteret hud. Eller anvend en spotstick, som er let at tage med i tasken og smøre med. Sticken lindrer kløen samtidig med, at den kan modvirke de bakterier, der kan trænge ind i huden, når huden er brudt efter stikket.

 

Bedre Hus og Have er skabt for at give dig inspiration samt guides til huset og haven. Jeg har mere end 300 online artikler bag mig og er udpræget hobbymand trods min akademiske uddannelse.

Udgivet i Husråd - Nye og gamle husmorråd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Kurv

Velkommen til Bedre Hus og Have
- vi ønsker at bidrage med positivitet, inspiration, guides og ideer til hjemmet. Derudover anmelder vi relevante produkter og samler de bedste, samt billigste priser fra webshops.

Nyhedsbrev

 

 

Vi holder ferie og kan desværre ikke ekspederer ordrer.