Bedre Hus Og Have > Husråd - Nye og gamle husmorråd > Hold ro og orden i opgangen

Hold ro og orden i opgangen

I mange boligforeninger vælger man at overlade en del af pligterne til de enkelte beboere i bebyggelsen. Fordelen er, at der spares penge, noget som måske kommer udlejerne til gode i forhold til deres udgifter til pleje af fællesområder m.m.

Mange boligforeninger lider dog under, at der er stor forskel på den indsats, de enkelte beboere lægger i arbejdet. Det betyder, at nogle gør sig umage, mens andre skynder sig at gøre arbejdet med mindst mulig indsats. Vi er alle forskellige, og mens nogle betragter pligterne som en del af at være i et fællesskab, gider andre ikke bruge deres sparsomme fritid på ting som at passe have, skovle sne og vaske trapper.

Giv boligforeningen en hjælpende hånd

Som boligudlejer er du naturligvis ikke interesseret i sure lejere eller langvarige generalforsamlinger, hvor der skal debatteres om folks arbejdsmoral.

I stedet kan du vælge at gøre det let for alle ved at hyre en ejendomsservice. En ejendomsservice tager sig af at passe fællesområder og gøre ejendomsforeningen ren og nydelig.

Særligt i København, hvor karrieren skal passes og fritiden i forvejen er begrænset, er det almindeligt, at foreningerne overlader ansvaret til en servicevirksomhed. Dels slipper beboerne for at skulle udføre arbejdet og skændes med naboen om kvaliteten af jobbet, og dels er du garanteret en sikker og professionel løsning, hvormed der på faste dage bliver klaret trappevask, ordnet have, skovlet sne og saltet samt fejet, ryddet op, kørt skrald bort etc.

Indgå en aftale og slip for bekymringer

Det er altid muligt at få et godt tilbud på ejendomsservice. Du kan ganske uforpligtende henvende dig til flere af disse firmaer og få dem ud og bese områderne helt omkostningsfrit.

Mange firmaer har dagligt servicebiler kørende, hvormed de let kan komme forbi og give et bud på opgaven. Af samme årsag kan du med fordel bede om tilbud fra flere firmaer og sammenholde tilbuddene på baggrund af pris og virksomhedens renomme.

Du bør dog altid vende dine overvejelser med beboerforeningen eller en formand derfra, så du kan varsle dine planer, såfremt det kan få indflydelse på beboernes årlige udgifter.

 

Bedre Hus og Have er skabt for at give dig inspiration samt guides til huset og haven. Jeg har mere end 300 online artikler bag mig og er udpræget hobbymand trods min akademiske uddannelse.

Udgivet i Husråd - Nye og gamle husmorråd

Kurv

Velkommen til Bedre Hus og Have
- vi ønsker at bidrage med positivitet, inspiration, guides og ideer til hjemmet. Derudover anmelder vi relevante produkter og samler de bedste, samt billigste priser fra webshops.

Nyhedsbrev

 

 

Vi holder ferie og kan desværre ikke ekspederer ordrer. Luk