Bedre Hus Og Have > Indendørs - Husråd - Husmorråd > Lad hjemmekontoret være en lille oase

Lad hjemmekontoret være en lille oase

Arbejder du hjemmefra? Flere og flere danskere arbejder fra hjemmet, og det stiller krav til indretningen. Det kan være klogt at tænke sig godt om, når hjemmekontoret skal indrettes, så det lever op til de behov, der gør sig gældende for dig. Selvom din arbejdsplads også er dit hjem, er det med forholdsvis simple ændringer let at skabe et decideret kontor – hvad enten det kun kan udgøre et lille kontorhjørne, eller du har et helt rum til rådighed.

Hvor skal du sidde?

Bordet er helt centralt, når det handler om at skabe et kontor, der kan rumme både store og små tanker. Et langt bord, et solidt og robust bord, et glasbord, et hæve-sænkebord. Der er mange muligheder, og det kan godt betale sig at gøre sig overvejelser omkring stil, behov og arbejdsopgaver. Se eksempelvis WoodWolf.dk, som designer smukke special lavede skriveborde i træ.

Lys og stilhed

Lad rummet – eller hjørnet – være venligt og lyst. Med en lang, dansk vinter kan det gøre underværker at tænke hvidt eller andre lyse nuancer ind i indretningen. En råhvid væg kan skabe harmoni og skærpe din koncentration. En lyseblå farve virker kølende og beroligende. Et andet vigtigt parameter er stilhed. For langt de fleste mennesker er det helt essentielt at kunne arbejde uforstyrret. Hvis du ikke har et helt rum, kan du overveje en rumdeler, så du kan sidde afskærmet og i ro.

Øvrige overvejelser kan være belysning, elektronik, opbevaring og ordenssystemer, papir og skriveredskaber, liggeunderlag, kontorstol og planter.. Der er meget at tage stilling til, men du behøver ikke gøre det hele på én gang. Lad idéerne komme til dig efterhånden, så du får skabt en oase, der er helt din egen.

Det kan være godt at sammentænke dynamik og fordybelse. Hjemmekontoret skal skabe rum for gode idéer, fantasi og virkelyst men samtidig indbyde til fordybelse og arbejdsomhed.

Bedre Hus og Have er skabt for at give dig inspiration samt guides til huset og haven. Jeg har mere end 300 online artikler bag mig og er udpræget hobbymand trods min akademiske uddannelse.

Udgivet i Indendørs - Husråd - Husmorråd

Kurv

Velkommen til Bedre Hus og Have
- vi ønsker at bidrage med positivitet, inspiration, guides og ideer til hjemmet. Derudover anmelder vi relevante produkter og samler de bedste, samt billigste priser fra webshops.

Nyhedsbrev

 

 

Vi holder ferie og kan desværre ikke ekspederer ordrer. Luk