Bedre Hus Og Have > Undendørs - Husråd - Husmorråd > Gode råd til isoleringer af hjemmet

Gode råd til isoleringer af hjemmet

Denne artikel er reklame for LavprisVVS.dk

Et hjem skal opvarmes på forskellig vis – især i Danmark, hvor vi har mange kolde vinterdage og køligere temperaturer året rundt. Dog kan der hurtigt fise masser af varme ud af huset igen. Dette er både spild af varmeressourcer og penge, hvilket selvfølgelig ikke er at foretrække. Men hvordan kan du sørge for, at huset holder på varmen, og at varmen dermed ikke går til spilde? Det kan du gennem gode isoleringer og efterisoleringer. Læs meget mere her på siden, hvor vi giver dig gode råd til netop at isolere din bolig. På denne måde kan du både spare varme og penge på varmeregningen.

Sørg for at isolere boligens varmerørsinstallationer

For at mindske varmetabet mest muligt skal du sørge for at isolere varmeinstallationerne i boligen. Generelt bør du isolere alle varmerørene i boligen, men især gennemgående rør i de uopvarmede dele af boligen skal isoleres. Det gælder f.eks. kælderrum og skunk på lofter. Som minimum skal du isolere rørene med 40 mm rørisolering. Er din boligs rør isoleret med mindre, bør du kraftigt overveje efterisolering eller at udskifte din isolering. Anvend rørisolering og alu-tape til at isolere rørene. Ønsker du at opgradere boligen til det, som kaldes lavenerginiveau, skal tykkelsen på isoleringen være mindst 50 mm overalt på boligens varmerør.

Lav små justeringer i hjemmet og gør en forskel

Faktisk kan helt små justeringer i hjemmet gøre en stor forskel for varmen i dit hjem. Du kan f.eks. flytte sofaen i stuen væk fra radiatoren. Står sofaen opad radiatoren, vil radiatoren afgive mindre varme. Derudover vil varmen have sværere ved at fordele sig i rummet. Du bør derfor have en afstand mellem sofa og radiator på minimum 30 cm. I forhold til persienner og gardiner kan du også drage nytte af dem. Om dagen skal persiennerne og gardinerne være trukket fra, mens de skal være trukket for om natten. Udover at skærme for lyset om natten vil de nemlig også holde på varmen omkring vinduet. Ved at trække dem fra om dagen vil solens stråler have mulighed for at opvarme boligen en smule.

Efterse boligens vinduer for at tjekke isoleringen

En af de største syndere i forbindelse med varmeudledning er boligens vinduer. Meget varme kan forsvinde ud af hjemmet gennem vinduerne, og derfor bør vinduerne være så tætte som overhovedet muligt. Du kan med fordel teste isoleringen omkring dine vinduer. Åbn et vindue og sæt en papirstrimmel i klemme mellem karmen og vinduet. Luk igen vinduet, så strimlen af papir er fastklemt. Efterfølgende skal du trække i papirstrimlen. Kan du trække strimlen ud uden problemer, er vinduerne meget utætte. Her bør du efterisolere boligens vinduer. Kan du i stedet ikke trække papiret ud uden modstand, er vinduerne tætte. Går papiret tilmed i stykker, vil vinduerne være isoleret godt.

Bedre Hus og Have er skabt for at give dig inspiration samt guides til huset og haven. Jeg har mere end 300 online artikler bag mig og er udpræget hobbymand trods min akademiske uddannelse.

Udgivet i Undendørs - Husråd - Husmorråd

Kurv

Velkommen til Bedre Hus og Have
- vi ønsker at bidrage med positivitet, inspiration, guides og ideer til hjemmet. Derudover anmelder vi relevante produkter og samler de bedste, samt billigste priser fra webshops.

Nyhedsbrev

 

 

Vi holder ferie og kan desværre ikke ekspederer ordrer. Luk