Skab et legeområde i haven

Skab et legeområde i haven

Sommeren er på vej, og det betyder, at det er på tide at rykke ud i haven under den åbne himmel. Her kan børnene lege, imens I slapper af i solen. Børnene elsker at lege i haven — især hvis den er indrettet til det.

Det kræver en smule, men der findes forskellige måder, hvorpå dette kan gøres. Nogle af tingene er lettere end andre. Læs med her, hvor du får et par gode råd til, hvordan du kan gøre din have lidt mere legevenlig.

Fliser med plads til leg

Hvis du har fliser i din have, kan børnene bruge dem til at lave en hinkebane eller lege med hoppebold. Det er sjovt, og det gør ikke noget, at der bliver tegnet lidt med kridt i haven. Det kan nemt vaskes væk med lidt vand, når legen er overstået.

Legehus

Hvis ikke I har et i forvejen, så er et legehus altid en god idé. Det er her, børnene har frirum til at være dem selv. Nogle gange gang legehuset fungere som prinsesseslot, mens det andre gange kan være et sørøverskib eller en fin restaurant, hvor der serveres sandkager og andet lækkert direkte fra sandkassen.

Legehuset opfordrer til leg, og det er ethvert barns yndlingssted i haven. Derfor er det altså en god idé med et legehus, hvor ungerne helt selv kan sætte dagsordenen. Selvfølgelig under de rammer, I sætter for det.

Gyngestativ/gyngetræ

Et gyngestativ er også en obligatorisk del af det at have både børn og have. Gyngestativet er garanti for flere timers sjov. Hvis I har træ i haven, kan I også hænge en gynge eller slynge op i træet. Det vil også være sjovt, og det kan skabe en nærmest eventyrlignende stemning.

Sandkasse

Sandkassen er også et fast element i haven hos de fleste børnefamilier. Også her har ungerne mulighed for at lege i flere timer, og med det helt rigtige udstyr i sandkassen, er der lagt op til sjov, fantasi og kreativitet.