Spræng over hvor gærdet er lavest

Spræng over hvor gærdet er lavest

Har du nogensinde overvejet, om der ikke findes en lettere måde at fjernet store sten, hele bygninger eller andre udtjente konstruktioner?

I så fald kan vi glæde dig med at fortælle, den tidsbesparende løsning allerede findes. Den går under navnet sprængning og har eksisteret i industrien i mange år. Nu – takket være sprængningsarbejde med milimeterpræcise resultater – er metoden også mere og mere set på det private marked. Og det giver nye effektive muligheder til den private husejer.

Sprængningsarbejde med stor sikkerhed

Når man sprænger ting bort, er man naturligvis interesseret i, at det foregår med stor sikkerhed. Det er trods alt ikke hver dag, vi inviterer en sprængningsservice ind for at skabe eksplosioner.

Men selv om det kan lyde voldsomt, foregår en sprængning under yderst kontrollerede forhold. Faktisk er det altid en erfaren sprængningsleder, der udregner hvordan og hvorledes, der skal sprænges. Han er således ansvarlig for, at de rette mængder sprængstof anvendes, ligesom han sørger for sikkerheden.

Når der sprænges, etableres der en sikkerhedsafstand til det element, der skal fjernes. Derudover tages der altid hensyn til, at der skal dækkes af, så der ikke risikere at flyve fragmenter i luften. Typisk dækker man af lag på lag, hvilket betyder, der lægges flere lag med tunge måtter og at objektet slynges ind. Simpelthen for at afgrænse eksplosionen.

Hvad kan man sprænge?

Man kan i og for sig sprænge næsten alle materialer. Derfor er det også en metode, der anvendes vidt og bredt. Man kan sprænge alt fra stål og beton til kalk og genstridige havebeplantninger som bambus.

Set med industriens øjne er det ikke unormalt, at man sprænger store kraner, siloer eller fabrikshaller, mens private ofte gør brug af metoden, når der skal fjernes bambusbuske, store granitsten, betongulve, skorstene etc.

Skorstene af en vis højde sprænges ofte, da slid, frostsprængninger og opløst puds kan betyde, skorstenen udgør en trussel for de omkringliggende huse og beboere. Her kan en sprængningsvirksomhed gå ind og retningsbestemt nedlægge den, så den ikke falder en dag, hvor ingen har forventet det.

Da man kan sprænge så mange forskellige materialer, kan du altid forhøre dig hos en virksomhed med speciale i at sprænge konstruktioner, hvis du har spørgsmål til dit eget projekt.