3 gode råd til at gøre din bolig salgsklar

3 gode råd til at gøre din bolig salgsklar

Foråret er tiden, hvor der bliver solgt og købt mange boliger. Efter en lang vinter er mange klar til at finde deres drømmebolig. Hvis du er i gang med at sælge din bolig, gælder det derfor om at din bolig er salgsklar. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør din bolig klar til salg, kan du læse med her, hvor vi kommer med vores 3 bedste råd til, hvad du skal gøre for at din bolig bliver salgsklar.

danske-vinduer

Skab et godt førstehåndsindtryk

Det første, du skal i gang med, for at gøre din bolig salgsklar, er at skabe et godt førstehåndsindtryk, når potentielle købere kommer til fremvisning.

Et godt førstehåndsindtryk kan være afgørende for, om de vælger din bolig frem for andre boliger, da det altid er førstehåndsindtrykket vi husker.

At skabe et godt førstehåndsindtryk handler om at sørge for at det hele spiller, når man ankommer til boligen, så man fx ikke får øje på synlige skader på boligen, som noget af det første.

Det gælder derfor om at få boligen til at være i så god stand som muligt, så boligen skaber et godt indtryk. Hvis vinduerne i boligen fx er slidte, kan det gøre en kæmpe forskel at få skiftet til nyere vinduerne, da vinduer er noget af det, som vi lægger meget mærke til ved nye boliger.

På samme måde, kan det være en god idé at skifte andre ting i boligen, for at boligen fremstår så ny som muligt. Ud over det, er det vigtigt at der er ryddet op og gjort pænt i hele boligen, så der også bliver skabt et godt indtryk på det punkt.

Vis hvilke muligheder der er med boligen

Når du har gjort noget ved de mest synlige skader, som du havde mulighed for at ændre på, gælder det om at vise hvilke muligheder, der er med boligen.

Hvis boligen fx har et kælderrum, kan du skrive ned hvilke idéer du har til, hvad man kan bruge et kælderrum til. Det kan fx være værksted, minibiograf eller vinkælder. På den måde viser du, at der er mange muligheder med rummet og at det ikke behøves at være et kedeligt kælderrum.

Hvis der er nogle steder på boligen, hvor der snart skal udføres reparationer, kan det være en god idé at få tilbud på hvad det vil koste at få lavet diverse forbedringer. Det kan fx være hvis taget snart skal skiftes. I det tilfælde kan du på forhånd finde prisen på et nyt tag, og skrive ned, så du kan fortælle hvad det vil koste at få nyt tag på boligen. På den måde vil det virke langt mere overskueligt, for dem der er ude at kigge på boligen, når du har et konkret tilbud og de dermed ved hvor meget det vil koste at få skiftet taget.

Sæt en pris der passer til området

Når du har skabt et godt førstehåndsindtryk og gjort sådan, så potentielle købere kan se mulighederne med boligen er det tid til at sætte den helt rigtige pris på din bolig.

Når du skal sætte prisen på din bolig, er det især vigtigt at kigge på priserne i området, så boligprisen passe til de andre boliger der er til salg i nærheden. Hvis din bolig er udbudt langt dyrere end andre boliger, vil det være meget sværere at sælge den end ellers, og det er derfor vigtigt at tjekke op på boligmarkedet omkring dig.