Hvordan finder man den rette murer?
I Danmark er vi heldige at have nogle rigtig dygtige håndværkere, som vi altid kan tilkalde, når der skal bygges, renoveres eller vurderes opgaver.
De danske håndværksuddannelser stiller stadig flere og flere krav, hvilket giver nogle rigtig dygtige unge håndværkere, som er klar til at komme ud i virksomhederne og yde deres bedste. Desværre eksisterer der stadig et begreb, der rammer de mange dygtige firmaer på baggrund af mangelfuldt arbejde hos et fåtal. Ordet ”klamphugger” er et udtryk for en håndværker, der ikke lever op til sit erhverv og leverer en dårlig, utilstrækkelig og på alle måder mangelfuld oplevelse hos kunden. Selve ordet stammer fra en fjern tid, hvor en klamphugger var en person, der var skibstømrer, men som udførte sit arbejde på øjemål med økse, hvilket ikke nødvendigvis gav de kønneste resultater. Sagt mildt.
Vi har spurgt vores dygtige murer i Kolding, hvad der er vigtigt, når kunden vælger murerfirma.
Hvad er vigtigt, når du vælger din murer?
Pris
Prisen er et meget vigtigt parameter for de fleste af os. Faktisk har det en tendens til at blive afgørende. En meget velrenommeret murer kan godt tage en pris, der ligger over den gennemsnitlige på markedet, men ellers vil de fleste murerfirmaer kunne tilbyde nogenlunde samme pris. Her er det vigtigt, du som forbruger føler, du får en fair pris, der heller ikke er faretruende billig. Lad gerne din murer redegøre for, hvorfor prisen lander, hvor den gør. Er han god til at forklare og troværdig, er det et positivt tegn.
Aftale
Det er vigtigt, du kan stole på, din murer overholder sine aftaler. Særligt hvis du er nødt til at tage fri fra arbejde for at være hjemme, når murersjakket ankommer. Desuden er det bare respektløst ikke at møde til tiden, når andre har planlagt på den baggrund.
Kommunikation
I forbindelse med ovenstående punkt, er kommunikation enormt vigtigt. Det skaber tryghed, da du som forbruger bliver holdt ajourført og blive behandlet værdigt af håndværkeren. F.eks. ved at firmaet ringer, hvis de er forsinket, informerer dig om hvor langt i arbejdet de er etc.
Oprydning
Det vil altid larme og støve, når der bliver bygget eller renoveret i dit hjem. Det er dog ikke ensbetydende med, at lokalerne skal efterlades som en byggeplads. Som forbruger skal du sikre dig, murerfirmaet ruller pap, plastik eller anden afdækning ud og rydder ordentligt op, når de forlader boligen igen.
Sammen skulle disse punkter gerne sikre en positiv totaloplevelse. Husk desuden at undersøge din håndværker online, så du kan se, hvilke oplevelser andre har haft.