Tips til at øge husets værdi

Tips til at øge husets værdi

Et hus er en stor investering og skaber rammerne om familiens liv i mange år. Derfor er det også vigtigt at passe godt på det og holde det ved lige. Både så det fortsat er dejligt sted at bo, men også så salgsprisen holdes oppe. I mange tilfælde stiger huspriserne, og et godt vedligeholdt hus kan man tjene penge på.

 

Renoveringer og opgraderinger er selvfølgelig dyre, men de fleste vil tjene sig ind igen, enten på besparelser eller salgspris. Derudover øger renoveringer og vedligeholdelse livskvaliteten.

 

De større projekter

Mange af de ting, man kan gøre for at øge husets værdi, er forholdsvis omfattende, men ofte kan de godt betale sig.

 

Facaden er det første, man ser ved et hus. Det er vigtigt at holde den pæn. Det forbedrer ikke kun æstetikken, men også salgsværdien på huset. Det første en ejendomsmægler eller køber ser, er facaden og er med til at give førstehåndsindtrykket.

 

Hvis I skal renovere facaden, er det en fordel at efterisolere i samme omgang. Det kan en tømrer f.eks. gøre ved at isolere et ekstra lag udenpå, for herefter at bygge en ny facade.

 

Isolering er generelt en rigtig god investering. For husets indeklima, varmeregningen og den fremtidige salgsværdi. Udskiftning af vinduer ligger i samme kategori. Der kan spares mange penge på varmeregningen og indeklimaet forbedres.

 

En anden måde at øge husets værdi er at dræne og isolere fugtige kælderrum. På den måde får huset pludselig flere rum og mere plads, der kan udnyttes.

 

De mindre projekter

Hvis man står overfor et hussalg eller en ejendomsvurdering, er der en række tips, man kan følge for hurtigt at få huset til at fremstå bedst muligt.

 

En hurtig, men effektiv ting at gøre er at male alle vægge. Gerne hvide og neutrale farver som alle mennesker kan forholde sig til, og som får huset til at fremstå lyst og let.

 

Hvis køkkenet er gammelt og slidt, er det hurtigt tjent ind igen at skifte køkkenet ud. Igen skal det være lyst og neutralt.

 

Når der skal tages billeder, sørg for der er ryddet op, småting er fikset, og der ikke er for mange møbler i huset.