Tips til bedre planlægning af din tid

Tips til bedre planlægning af din tid

Vi har kun 24 timer i døgnet. Selvom mange af os ønsker flere timer, kommer de desværre ikke. Vil du gerne have det optimale ud af din tid, handler det om at kunne planlægge og prioritere den. Det lyder nemmere, end det rent faktisk er. Få nogle gode tips til det i artiklen her.

Planlæg ugen

Noget de færreste gør er at planlægge deres uge i forvejen. Hvad vil du gerne nå, og hvad er vigtigst at nå. Sæt dig ned søndag aften og få styr på den kommende uges opgaver og reflektér lidt over den forrige. Er der noget, der skal forbedres? Det kræver tid at opbygge en god rutine, og derfor skal man også passe på med ikke at have en forventning om, at du kan planlægge dine uger til perfektion fra begyndelsen.

Digitalt værktøj kontra en kalender

Der findes et hav af digitale værktøjer til planlægning af din tid og aftaler, ligesom du selvfølgelig også kan købe en fysisk kalender. Dette er i høj grad en smagssag, og selvom et digitalt værktøj kan virke smart, så er det ikke altid, at det fungerer. For nogle kan det blive for komplekst med de mange smarte funktioner.

Her er en fysisk kalender anderledes, hvor det ofte er skåret mere ind til benet og enkelt. Du kan købe kalendere i mange forskellige størrelser med forskellige opdelinger. Du kan for eksempel købe ugekalendere, månedskalendere og dagskalendere. Ønsker du at planlægge meget detaljeret, så vil det give mening med en dagkalender. Vil du ikke at være så detaljeret, giver det mening med en månedskalender, hvor du mere kan få det månedlige overblik.

Der findes rigtig mange steder, hvor du kan købe en kalender. Du kan købe kalendere i fysiske butikker som en boghandel, ligesom du også finder et stort udvalg i kalendere hos mange webshops. De mange digitale værktøjer er ikke mere end en søgning på internettet væk.