Undgå indbrud i ferien med disse få gode råd

Undgå indbrud i ferien med disse få gode råd

Ferierne er de tider på året, hvor der foretages absolut flest indbrud. En af grundende til dette er, at mange danskere foretrækker at være sammen med familien, tage i sommerhus og rejse, og derfor lader deres hjem stå tomt. Dette er en rød klud i øjet for indbrudstyvene, og de mange tomme hjem er som et ”tag-selv-bord”. Ifølge Thomas Bagger, indehaver af låsesmedeforretningen Bagger Låse & Alarm A/S, er der dog måder, hvorpå man kan gardere sig selv mod tyvene.

 undga-indbrud-i-ferien-med-diss-e-faa-gode-raad-bagger-laase

Skræm tyven

Hos Bagger Låse og Alarm A/S anbefaler de, at man skilter med, at man har alarmer i hjemmet. Her er der tale om alt, lige fra at have klistermærker på døre og vinduer, der skilter med certificerede sikkerhedssystemer, til synligt placerede sikkerhedskameraer. Statistikken siger, at der er 3 gange større sandsynlighed for indbrud, hvis man ikke skilter med sine alarmsystemer. Derfor lyder opfordringen, at man skal gøre meget opmærksom på sine certificerede alarmsystemer.

 

Få hjemmet til at se beboet ud

Når du er væk i flere dage, er det en god idé at få hjemmet til at se ud som om det er beboet. Det kan man gøre på mange forskellige måder, og en af de nemmeste metoder er at få lyset til at tænde og slukke af sig selv. Det er desværre ikke helt nok, kun at tænde og slukke lyset, hjemmet skal også se ud som det er beboet på andre måder. For eksempel kan man lade være med at rydde op inden man tager afsted. Desuden bør man få naboen til at skovle sne eller slå græsset, da man på denne måde tilføjer lidt liv omkring hjemmet.

 

Udstil dit hjem

I stedet for at trække gardinerne for, når du tager afsted, anbefaler Bagger Låse og Alarm A/S, at man lader gardinerne være fra, så man kan se direkte ind. Det giver en opfattelse af, at der ikke er noget af synderlig værdi inden for, og tyvene mister derved interessen. Hvis du samtidig låser dine værdigenstande inde, hvor de ikke kan ses, eksempelvis i et skab eller en skuffe, så er der ikke noget at se, når man kigger ind. Endnu et tip er, at man kan få naboen til at bruge sin skraldespand. Gør man det, er der livstegn, hvilket er uattraktivt for tyvene. Ydermere kan man vælge at sikre hjemmet med blandt andet bedre låse og stærkere vinduehasper.

Er du interesseret i at lære mange flere gode råd, så kører Bagger Låse kampagne i løbet af 2018, hvor de sætter fokus på sikring af boliger og virksomheder. Du kan bl.a. se deres flotte infografik med 17 gode råd mod indbrud.