3 ting du kan gøre for at blive gladere for dit hjem

3 ting du kan gøre for at blive gladere for dit hjem

Vores hjem er vores base, og det har derfor en enorm betydning, om vi er glade for vores hjem eller ej. Hvis du ikke er glad for dit hjem, kan det godt være svært at slappe af, men hvad kan du gøre for at blive gladere for dit hjem? Der kommer 3 tips her, til hvad du kan gøre ved din bolig for at blive gladere.

boligen

Vælg den rigtige farve til væggene

Det første du skal tænke over, er om du har den rigtige farve på væggene. Farven på væggene virker måske ikke umiddelbart som noget, der gør en stor forskel, men det har faktisk en stor betydning om du har en farve på væggene, som du godt kan lide.

Det første, du skal tænke over med farven, er om du helst vil have et rum i mørke eller lyse farver. De fleste kan godt lide rum i lyse farver, da det kan få rummet til at føles større og dermed give en rar fornemmelse sammenlignet med de mørkere nuancer.

Når du skal vælge selve farven, kan du tænke over, om du godt kan lide, at tingene har lidt farve eller om du har en meget enkelt stil og er mest til hvide vægge. Når du har besluttet dig for en farve er der det bare om at komme i gang med at male, så du kan blive tilfreds med rummene i dit hjem. Du kan heldigvis altid finde billig maling, hvis du kigger dig lidt omkring på nettet og i fysiske butikker, så malingen ikke kommer til at tage hele dit budget.

 

Gør dit hjem personligt med dekoration

For at gøre dit hjem personligt, så du kan føle dig hjemme, skal du have lidt dekoration. Dekoration kan være mange forskellige ting, og ligesom med malingen kommer det an på hvordan din stil er, hvad for noget dekoration du skal have i dit hjem.

Du kan fx finde billeder frem af familie eller venner, og hænge dem op for at mindes gode oplevelser du har haft sammen med dem. Hvis du godt kan lide kunst, kan du finde et par flotte malerier og hænge op i dit hjem. Du kan enten finde flere små malerier og hænge dem op på en sjov måde, eller du kan finde et stort billede, hvis du er mere til det enkle design.

Hvis du godt kan lide nips, er det perfekt til at skabe et hyggeligt hjem, som samtidig er personligt. Du kan finde små hylder og hænge op til dine nips ting, så de er et samlet sted, som sikrer at det ikke komme til at virke rodet. Du kan dog sagtens have nips flere steder i hjemmet, hvis du sorterer det lidt, så det kommer til at passe sammen med hinanden.

Hvis du har et par vinduer, med vindueskamme er det også et perfekt sted til nips og planter.

Hold dit hjem rent

Næste trin til at være glad for dit hjem, er at sørge for at du holder dit hjem rent og pænt. Hvis der er beskidt eller det roder i dit hjem, kan det godt komme til at føles lidt hårdt at komme hjem, fordi du lynhurtigt skal til at tænke over, at der skal gøres rent.

Men hvis du sørger for at holde dit hjem pænt hele tiden, og ryder op løbende så der ikke lige pludselig er rod over det hele, vil du bedre kunne føle dig hjemme.