Sådan vælger du den rigtige seng

Sådan vælger du den rigtige seng

Nattesøvnen er vigtig for at have en velfungerende hverdag. For at opnå en god og stabil nattesøvn er det vigtigt at vælge den rigtige seng. Men hvordan gør man det? Og hvilke ting skal man tage med i sine overvejelser? Og hvad kan man ellers gøre for at opnå en god nattesøvn?

Hvorfor er det vigtigt med en god seng?

Hvis man har en dårlig seng, eller en seng der ikke passer til ens behov, så kan det gå ud over nattesøvnen. Dårlig nattesøvn kan gå ud over ens livskvalitet, da man ofte mister koncentrationsevne og overskud. Det kan ligeledes være med til at påvirke ens almindelige immunforsvar og medvirke til at man for andre fysiske og psykiske sygdomme som man ikke havde fået hvis man ikke havde sovet dårligt over en længere periode. En god seng sørger for at man ligger godt, og derfor vil man opnå færre opvågninger i tilfælde af smerter eller ubehag. Det er også betydeligt nemmere at falde til ro om aftenen hvis man ligger godt i sin seng. Hvem ser ikke frem til at ligge i en god seng?

Forskellige typer af senge

Der er tre forskellige typer af senge, som er gode for dig og din nattesøvn. Den første er en almindelig boxmadrads. Det er et sikkert og billigt valg, og man går ikke på kompromis med komforten. Denne type seng egner sig godt til mindre rum i en lejlighed eller lignende. Herefter har vi kontinentalsengen, som er en høj og behagelig seng, og efterhånden yderst populær. Sidst men ikke mindst har vi elevationssengen, som er særligt god hvis man godt kan lide at sidde og se film i senger eller har fysiske udfordringer.

Soveværelset har også meget at sige

Selvom en seng har meget at sige for en god nattesøvn, har selve soveværelset mindst lige så meget at skulle have sagt. Hvis der sker for meget i rummet, kan det være svært at opnå den totale afslapning som man gerne skal opnå når man går i seng om aftenen. På samme måde er det vigtigt med mørklægningsgardiner, da lygtepælenes-, månens- eller solens lys kan ødelægge nattesøvnen. Med et sådan lys kan kroppens underbevidsthed snydes til at tro at det er dag, og derfor sover man lettere og mere forstyrret. Sørg ligeledes for at have rolige og afdæmpede farver, enten på pyntegenstande, sengetøj eller sågar væggene.