Solcelletag

Solcelletag

Overvejer du at få installeret et solcelletag på dit hus? Det kan vi godt forstå, for solceller bliver kun et mere og mere almindeligt syn i takt med at den grønne omstilling sker hurtigere og hurtigere. I denne guide giver vi dig tre gode grunde til at investere i et solcelletag og blive en del af fremtidens energiløsning.

Vedvarende energi

Et solcelletag producerer energi ved hjælp af solens stråler. Dette betyder, at energien, som kommer fra et solpanel, er vedvarende og derfor skånsom overfor miljøet. Solceller har brug for sol, så energiproduktionen bliver påvirket af skyer og uvejr. Men der kommer aldrig en dag, hvor solen stråler holder op med at komme. Det samme kan man ikke sige om olie og gas, som en dag vil ophøre. Derfor er energi fra solceller en investering i fremtiden. Du bliver heller ikke i lige så høj grad påvirket af prisændringer på fossile brændstoffer, da dine solceller på taget producerer meget, hvis ikke det hele af dit energiforbrug. På den måde kan du være sikker på at få pengene fra din investering retur på et tidspunkt.

Spar på pengene

Som sagt, når du skærer ned på forbruget af gas og olie til opvarmningen af dit hus, vil du spare penge. Dette forbrug skal selvfølgelig dækkes af en anden kilde og der er solceller et oplagt valg. En vindmølle er en meget stor investering for en enkelt husstand, men antallet af solceller på taget kan afgrænses til den enkelte husstands behov. På den måde betaler du ikke for mere end du behøver.

Moderne look til huset

Væk er de dage hvor solceller på taget lignede noget fra en sci-fi film eller noget som kun meget rige og fremtidsinteresserede mennesker havde. Solceller tilføjer dit tag og dit hus et moderne look, et look som fortæller, at du er en del af den grønne omstilling.