Sådan inddrager du træ i indretningen

Sådan inddrager du træ i indretningen

Den naturlige indretning har for alvor fundet vej ind i vores hjem – og specielt træ er blevet en meget populær del af denne indretningstrend. Træ kan inddrages i indretningen på et utal af måder – og det passer faktisk perfekt ind i den klassisk danske indretning, der generelt er meget minimalistisk. Læs med her, hvis du mangler gode ideer til, hvordan du kan inddrage træ i indretningen derhjemme.

Små træelementer her og der

Hvis du gerne vil starte i det små, kan du vælge at skifte nogle af dine småting i mere neutrale farver med elementer i træ. Du kan f.eks. skifte dine sorte eller hvide billedrammer ud med rammer af træ eller skifte spejlet ud med et spejl med en træramme. Du kan også inddrage forskellige mindre indretningsartikler i træ i indretningen. Det kan f.eks. være en kurv af naturflet, skåle i træ, bakker i træ og lignende. En af de populære nipsgenstande er f.eks. Kay Bojesen figurer, som kan findes over alt i de danske hjem.

Plankebordet

Hvis du gerne vil have bare ét møbel i træ i din indretning, så skal det uden tvivl være et plankebord. Plankeborde er blevet så populære – og det er der mange gode grunde til. Plankebordet er især populært, fordi det skaber en hjemlig og hyggelig fornemmelse i ethvert hjem – en fornemmelse som et spisebord i træ fra IKEA eller Jysk aldrig vil kunne leve op til. Plankeborde er også populære på grund af deres unikke natur. Selvom du lavede to plankeborde af det samme træ, så ville de to borde få to helt forskellige udtryk. I dag er det endda muligt at skabe et endnu mere unikt bord ved at designe et plankebord helt ned til mindste detalje. Her vælger du selv blandt andet træsort, størrelse, oliebehandling og bordben – så du får et bord, der passer perfekt ind i din øvrige indretning.

Smukke planke hylder

Hvis du gerne vil have lidt træ her og der, så kan du med fordel investere i nogle smukke planke hylder. De passer perfekt ind i den ellers meget hvide nordiske indretning, da de giver et fint gyldent pust – og det skaber en hyggelig stemning i hjemmet. Planke hylder kan – ligesom plankebordet – også designes helt ned til mindste detaljer, så du får nogle hylder, der passer til din øvrige indretning.