Fire ting du skal vide om at holde koi karper
Sponsoreret indhold
Har du et ønske om at holde koi karper i haven derhjemme? I så fald er der naturligvis en række ting, der er vigtige at være opmærksomme på.
I og med, at der er flere ting, der skal tages højde for, er det heller ikke sikkert, at det er noget for dig at holde koi karper, når det kommer til stykket.
Herunder bliver du præsenteret for fire forskellige ting, der er vigtige at være opmærksomme på, hvis du ønsker at holde koi karper i en havedam derhjemme.
1. Vigtigt at de får det rigtige foder
Først og fremmest er det meget vigtigt, at du sørger for, at de får det rette mad. Du kan ikke blot give dem en hvilken som helst fiskefoder.
Derimod skal du sørge for, at de får koi-mad i premium kvalitet. De har nemlig brug for foder, der indeholder den mængde næring, de har brug for.
Af denne grund er det også nødvendigt, at du er villig til at investere en vis sum penge i foder til dine fisk. Er du ikke det, er det ikke sikkert, at koi karper er det rette valg for dig.
2. De skal have god plads i havedammen
Har du besluttet dig for, at du gerne vil have koi karper i en havedam derhjemme? I så fald er det vigtigt, at det er en havedam, der rent faktisk egner sig til denne type fisk.
Blandt andet er det vigtigt at sikre, at din havedam har en dybde på minimum 1,5 meter. Derudover er det også nødvendigt, at den har en vandmængde på minimum 20.000 liter.
Kan du ikke finde plads til en havedam i denne størrelse, bør du overveje at holde andre fisk, der ikke har krav om lige så meget plads.
3. Der skal være et biofiltersystem i havedammen
I havedammen skal der også være et såkaldt biofiltersystem. Dette system skal have en volumen på mindst 10 % af bassinets størrelse. Desuden skal vandet løbe gennem pumpen mindst hver anden time, men helst hver time.
Ydermere skal vandet altid være i konstant bevægelse, hvorfor det er vigtigt, at havedammen ikke har områder, hvor vandet er stillestående.
4. Vær opmærksom, hvis nye koi karper sættes i vandet
Når du udsætter nye koi karper i din havedam, vil du opleve, at de i starten er sky. I og med, at det er nye omgivelser for dem, vil de ikke svømme op til overfladen efter flydefoderet. Det er helt normalt.
Det er meget vigtigt, at du sørger for at fodre det samme sted hver gang, så de bliver vænnet til dig og foderet.