Forlæng sommeren med en vinterhave i glas
Elsker du også sommeren, fordi du kan tilbringe så mange flere timer udenfor? Nyder du også at være udenfor i haven? At ligge i haven med en god bog, eller sidde udenfor på terrassen til sent på aftenen? Faktisk kan du forlænge din sommer med en vinterhave i glas.
Hvad er en vinterhave i glas?
En vinterhave i glas, er ligesom en udestue, der kan give dig noget mere plads og samtidig forlænge din sommer. Du kan opholde dig i din vinterhave, når vejret begynder at blive køligere, men du stadig gerne vil have fornemmelsen af at være ude. Med en vinterhave i glas, kan du sidde og se alt, hvad der sker udenfor, men du slipper for at fryse. Det kan også være rigtig hyggeligt at sidde derude en regnvejrsdag med en kop kakao og en god bog. Der er masser af lys grundet alle vinduerne, så du slipper for at rykke fra haven og direkte ind i en mørk stue. Se mere om montering af vinterhave i glas her.
Indret din vinterhave
Hvis du har valgt at investere i en vinterhave, er det bare med at få den gjort hyggelig og attraktiv at være i. Med nogle lækre stole eller et loungesæt, er du allerede rigtig langt. Tilføj nogle fine puder, tæpper og nogle lysestager. Så er du næsten i mål med at få skabt en virkelig hyggelig hule nærmest. En hule der vil forlænge din sommer, og gøre din vinter endnu mere hyggelig. Til om sommeren er det en god idé at have en form for gardiner, da solen godt kan virke lidt generende, hvis du f.eks. bruger den til at spise aftensmad i eller noget. Dog er det samtidig også rart med alt det lys, som vinduerne netop giver.