Grav trampolinen ned

Grav trampolinen ned

En af de ting som rigtig mange børnefamilier investerer i, når sommeren banker på, er trampoliner til haven. Det er god underholdning for hele familien og sjov for både børn og voksne. Hvis man passer på og ellers holder god trampolinskik, og kun hopper en ad gangen osv., så behøver det heller ikke være så farligt, som mange gør det til.

Der er dog en ting, som er svær at slippe udenom, og det er, at en trampolin ikke lige frem gør noget særlig godt for havens æstetik. Langt de fleste trampoliner skærmer udsynet, og er ikke specielt pæne at se på. Der findes heldigvis en rimelig enkelt løsning på dette – du kan grave den ned. Du kan købe såkaldte inground trampoliner, men du kan også grave en almindelige havetrampolin ned. (du kan finde trampoliner her).

trampolin

Godt for udseendet og sikkerheden.

En trampolin der er gravet ned skærmer ikke så meget, og ødelægger derfor ikke det smukke ved din have, som en stor kollods, der står og fylder, hvis du altså er typen, der går meget op i din have.

Det er dog ikke kun af visuelle grunde, at du skal investere i en trampolin, der kan graves ned. Det er nemlig også mere sikkert. Hvert år sker der tusindvis af ulykker på trampoliner rundt omkring i de danske haver. En stor del af disse ulykker skyldes, at børnene falder ned fra trampolinen og brækker arme og andre lemmer. Er trampolinen gravet ned, er det ikke lige så langt at falde og derfor er risikoen for ulykker også mindre, og du slipper for at have et sikkerhedsnet rundt om den.

Sådan graver du trampolinen ned

For det første skal du naturligvis finde ud af, hvor trampolinen skal graves ned. Da den skal graves et godt stykke ned i jorden (typisk omkring en meter), er det vigtigt at være sikker på, at der ikke ligger rør eller ledninger, der hvor du skal grave.

At grave godt en meter ned i jorden med 4 meter i diameter svarer typisk til 13 m2 jord, hvilket selvsagt er RIGTIG mange skovlefulde, og du kan derfor overveje om det kan være en ide at hyre nogen til at gøre det eller leje en lille gravemaskine, så du ikke skal bruge dagevis på at grave. Jorden kan afleveres på din lokale genbrugsstation, men der er mange, der har grænser for meget du må aflevere om dagen. Får du eksempelvis en anlægsgartner til at klare det, kan de eventuelt komme med ideer til, hvor du selv kan bruge jorden i din have, så du slipper for turen på genbrugsstationen.

Når hullet er gravet, er det især vigtigt at siderne er helt lodrette og stivet af og at jorden som trampolinen står på, er helt plan. Netop derfor kan det være en god ide at hyre nogen til det beskidte arbejde. Har du eksempelvis meget sandet jord, bør du ikke grave den ned, da det kan være nødvendigt med meget afstivning af siderne og det kan hurtigt blive en dyr affære, hvis en anlægsgartner skal bruge mange timer på dette. Lad dem derfor vurdere typen af jord i din have inden i kaster jer ud i projektet.