Har du kontrolleret din facade?
Husets facade er med til at bestemme, om huset fremstår nyt og i en god stand. Men facaderenovering gør mere end at bare give dit hjem et smukt ydre. Renoveringen kan være med til at beskytte facaden, så den holder længere, da den bliver mere modstandsdygtig overfor vind og vejr.
Når man taler om facaderenovering, er det i virkeligheden et begreb, som dækker over mange renoveringsopgaver. Både maling, reetablering, rensninger m.m. falder ind under samme kategori, hvorfor man kan møde forskellige forståelser af, hvad ordet helt nøjagtigt dækker over. I mange tilfælde er det dog smartest at få efterset facaden for både revner, sprækker, manglende maling og beskyttelse samt meget mere.
Hvad koster det?
Det er svært at give et entydigt svar på, hvad facaderenovering koster, da det afhænger af den enkelte facades stand. Derfor kan du møde priser fra 10- til 20- eller måske 50.000 kroner. Skal du kun have udført enkelte opgaver, bliver det naturligvis billigere, men er der tale om en hel renovering, bliver det alt andet lige dyrere.
Facaderenoveringen indeholder typisk opgaver som sandblæsning, efterisolering, maling, vandskuring og så de reparationer, der gør facaden pæn og holdbar.
Er fronten ikke allerede energioptimeret, er dette et af de områder, der kan være mest udslagsgivende i forhold til at hæve boligværdien. At det så også giver dig et bedre indeklima og nedbringer dine udgifter til varmeregnskabet er kun bonus.
Du skal renovere facaden af disse årsager
Der er to årsager til at renovere facaden på huset:
- Kosmetiske årsager
Med tiden bliver din facade mindre og mindre pæn. Det får dit hjem til at se ældre ud og nedbringer værdien på det.
Facaderenovering får dit hus til at se flot ud igen, da du får renset, opfrisket og malet facaden. Det visuelle betyder meget i forhold til videresalgsværdien, ligesom det naturligvis giver en bedre personlig følelse omkring eget hjem.
- Holdbarhed
Ved renovering på facade og tag, kan du forlænge levetiden med helt op til 20 år. Derved slipper du for at skulle betale for en decideret udskiftning, som du kan udskyde i mange år. Investeringen i renovering er altså både en, der sparer dig penge og gør dit hjem smukkere.