Myreangreb – nyttig viden til bekæmpelse
Myrer ligger højt på skadedyrslisten hos mange danskere, der årligt kæmper en kamp for at komme plagen til livs. Myrer kan, grundet deres ofte massive antal, være en stor kilde til frustration hos mange danske boligejere. Der findes utallige husråd omhandlende myrebekæmpelse, og derfor kan det sommetider være lidt vanskeligt at vide, hvordan man bør gribe problemet an. Her følger en smule vejledning, som forhåbentlig kan ruste dig til kampen mod myreinvasionen.
Forskellige typer myreangreb
For boligejere er det umuligt at forebygge en myreinvasion, også selvom du fuger diverse sprækker grundigt. De skal nok komme ind alligevel. Når du begynder at spotte små bunker af sand langs panelerne, er det sandsynligvis tegn på, at myrerne har gjort deres indtog. Den sorte havemyre er den mest udbredte myreart i Danmark, og det er således også den art, som oftest huserer i de danske hjem. Den er ikke specielt skadelig, men den kan dog alligevel være til gene. I mere sjældne tilfælde kan der være tale om orange- eller herkulesmyrer. Orangemyrers kontakt med træ kan medføre misfarvninger. Herkulesmyrer har en voldsom appetit, og de kan således forvolde en del skade på træværket. Hvis du oplever et angreb fra en af disse to sidstnævnte arter, kan det være hensigtsmæssigt at tage kontakt til dit forsikringsselskab.
Effektiv bekæmpelse
Du kommer grundlæggende din myreplage mest effektivt til livs, hvis du ødelægger myreboet. Boet kan både være i haven, i huset eller endda under gulvet – i så fald skal gulvet sandsynligvis brækkes op. Sommetider kan det ikke lade sig gøre at lokalisere myreboet, og hvis plagen fortsat varer ved, kan det være en ganske god idé at få professionel hjælp til problemet, f.eks. fra SOS skadedyr, der har stor erfaring med myrebekæmpelse.Det gælder også, hvis du oplever angreb fra orange- eller herkulesmyren – specielt sidstnævnte. Hvis du selv går i krig, er sprøjtemiddel det bedste våben (myreboet kan også klares med kogende vand, hvis det foregår udendørs). Midlet skal være godkendt til myrebekæmpelse, og samtidig skal det også være langtidsvirkende, så du opnår et holdbart resultat.