Gode tips til køb af plæneklipper
Det er sommertid, og livet skal nydes med drinks på terrassen og måske lidt Tour de France foran computerskærmen. Men der venter også et stykke arbejde, som ingen med selv den mindste have i ejerforeningen eller sommerhuset slipper for – græsset skal slås. Og er du relativ ny haveejer, ja så skal man samtidig finde sig en god plæneklipper. Men hvilken en skal man købe?
Her er nogle gode tips:
- Vurder behovet
Før du begynder overhovedet at se på plæneklippere, så skal du have dig et overblik over din græsplæne. Beregn arealet på din plæne, som har stor betydning for, hvilken plæneklipper du har behov for. Små og mellemstore plæner er under 2000 m2 mens de store plæner er over. Du bør også vurdere mulige hældninger. Har du en større plæne med mange hældninger får du brug for en stærkere selvkørende maskine – måske ligefrem en plænetraktor – med mindre der skal gå ekstremsport i din plæneklipning.
- Bestem typen af plæneklipper
Udover størrelse og hældning på din græsplæne, skal du også overveje, hvor mange kræfter du vil ligge i plæneklipningen også på lidt længere sigt. En plæneklipper holder i lang tid. Til en større plæne med nogle hældninger vælger de fleste en maskine, som skubber sig selv frem, og hvor du bare skal nøjes med at styre. Nogen falder også for de nye robotplæneklippere, der kan klare det hele selv. Men pas på, kvaliteten af er stadig ikke helt i top her, og du ender ofte med alligevel at skulle på arbejde. Hvis du er almindlig sund og rask, så kan det jo være fint at lægge lidt kræfter i. Jo mere manuel og simpel en plæneklipper er, jo billigere er den. Så er du selv villig til at skubbe vinder både din pengepung og din sundhed. En manuel skubbeklipper er også det mest miljøvenlige valg.
- Servicering og garantier
Når du har fundet typen af plæneklipper, så undersøg de forskellige mærker. Hvor de forskellige mærker som Gardena, Toro, Husqvarna eller Hondas maskiner ofte er ret ens, kan mærket have betydning for den efterservice, og de garantier du får. Når det gælder efterservice, er det også en god ide at finde en forhandler i dit nærområde Thisted/Abybro.
- Køb din plæneklipper
Der er stor forskel på både pris og kvaliteten af de forskellige plæneklippere. Så udover ovenstående overvejelser, er det en god ide at fastlægge et fast budget, inden du går i butikken og lader dig friste. Når du har fundet en god maskine, er det samtidig godt at forhøre sig om, hvad der følger med af udstyr.