Gode tips til at male selv
Der er næsten ikke noget, et friskt lag maling ikke kan fikse. Hvad enten der er tale om flader ude eller inde, kan en væg, et loft, et træpanel eller et gulv synes helt nyt efter en omgang maling. Selvom man godt ved, hvor meget det pynter, kan det virke uoverskueligt for mange at komme i gang; hvilken temperatur er bedst at male i, hvordan skal jeg dække af, og hvornår skal jeg lægge penslen fra mig og tilkalde professionel hjælp? Disse og andre spørgsmål søger vi at besvare i det følgende.
Rengøring
Du ved det sikkert, men nu siger vi det bare lige for en sikkerheds skyld; du skal rengøre dine vægge og øvrige flader, inden du maler. Glemmer du at rengøre, kan der sidde støv, nikotin og andre gener, og resultatet bliver både grimt, ujævnt og uholdbart. Jo renere en overflade du maler, des bedre bliver resultatet.
Afdækning – hurtigt og effektivt
Når du skal male, er grundig afdækning alfa og omega for et godt resultat. Får du ikke afdækket godt nok, vil dit resultat sandsynligvis blive sjusket, skævt, og i værste fald kan du komme til at spilde maling på gulvet. Det er heldigvis ikke ret svært at afdække ordentligt, og der er mange forskellige metoder hertil. Malertapen kender de fleste. Det er en meget effektiv afdækningsmetode, men det tager lang tid at sætte det på, hvis det skal sidde ordentligt. Derfor kan det, hvis du skal male en større overflade eller et større rum, være en fordel at supplere med noget andet eller helt gå væk fra malertapen. Når det kommer til afdækning af gulvet, er afdækningsfilt de professionelles foretrukne valg. Filten suger maling, og skulle du risikere at spilde, slipper du for at glide rundt i malingen efterfølgende. Filt købes ofte i ruller, hvorfra man skærer eller klipper et passende stykke.
15 grader
Indendørs maleropgaver er forbundet med meget få overvejelser, idet man ikke skal tage hensyn til hverken vind eller vejr. Dog kan det alligevel betale sig at være opmærksom på temperaturen i rummet, hvis man er ude efter det bedst mulige resultat. Ved en temperatur på 15 grader siges det, at malingen flyder helt optimalt sammen. Har du mulighed for at time din maleopgave, kan du derfor med fordel styre uden om de varmeste sommerdage.
Rækkefølgen
Står du eksempelvis i en situation, hvor du skal flytte ud af din lejlighed, og skal du i den anledning male hele hytten, kan det være gavnligt at vide lidt om rækkefølgen, du skal male i for at opnå det bedste resultat. Den korrekte rækkefølge er lofte, vægge og slutteligt træværk, og holder du dig til den, er du kommet et godt stykke af vejen.
Professionel assistance
Trods gode råd, tips og tricks kan en større maleropgave sagtens være enten for kompliceret eller tidskrævende for en amatørmaler, og i nogle tilfælde er den bedste idé at tilkalde professionel hjælp. Bor du eksempelvis i eller omkring Odense eller generelt på Fyn, kan du med fordel kontakte DCM Malerfirma. Her er der tale om en malermester, som kender sit fag, som har erfaring med alle former for underlag, opgaver og farver, og som garanterer et kvalitetsprodukt.