Har din vandvarmer den rigtige temperatur?
Det varme vand er en nødvendig luksus i danske familiers hverdag. Din vandvarmer sikrer, at du hver dag har lækkert varmt vand til badeværelse og køkken. Det er dog værd at give vandbeholderen et tjek i ny og næ for, at se om vandet har den rette temperatur. Har vandet for høj temperatur, bruger du unødig energi, og du kan komme til at ødelægge din beholder med kalk. Er temperaturen for lav, har legionella-bakterier rigtig gode betingelser. Disse bakterier kan bl.a. medføre lungebetændelse og influenza.
Sådan tjekker du temperaturen
Energistyrelsen har lavet en udførlig guide til at tjekke temperaturen i din vandbeholder nemt og hurtigt, uden at du skal makke med selve beholderen.
- Du bruger en vandhane, der ikke er placeret alt for tæt på beholderen.
- Start vandhanen og lad den løbe til vandet har højst mulige temperatur.
- Opvarm en kop ved at fylde den med vand, og hæld det ud igen.
- Sæt et termometer i koppen, og fyld den med varmt vand igen.
- Hvis vandet er over eller under 50 grader, skal du justere temperaturen og måle igen efter et par timer.
Er din vandvarmer slidt ned?
Vandvarmere har ca. en levetid på 10 år. Hvis din beholder er ældre end dette, bør du overveje at skifte den ud. Alderen kan ses på selve beholderen, hvor årgangen er noteret.
Skal du ud og investere i en ny vandvarmer, er det en god idé at kigge efter god kvalitet i miljøbevidste materialer. Virksomheden Hoval tilbyder både emaljerede vandvarmere og varmere i rustfrit stål.
Hoval er en europæisk ingeniørvirksomhed, der startede i 1932. Firmaet blev startet i Alperne, hvor der var brug for varmesystemer. Virksomheden er den dag i dag stadigvæk inspireret af klimaet i bjergene, og de er drevet af teknologisk udvikling. Familievirksomhedens kerneværdier er bygget på ansvarlige og sofistikerede løsningsorienterede arbejdsmetoder. Virksomheden producerer også ventilationssystemer, fjernevarmeenheder, gaskedler, solceller, batterier og indendørs klimasystemer.