Sådan falder du til i dit nye hjem
Hvis du lige er flyttet til et helt nyt hus, er der meget, du skal gennemgå og tage dig af. Derfor får du her en liste over, hvor du finder nyttige tips og tricks til, hvordan du bedst falder på plads i dit nye hjem og i dit nye lokalområde.
Hvad sker der i dit område?
Er du flyttet internt i kommunen, så ved du sikkert allerede, hvad der rører sig i området, men er du helt ny, er det en god idé at undersøge, hvad der foregår i nærheden af dig. Du kan for eksempel undersøge, hvad der er af sjove oplevelser, attraktioner og natur. Selvom siden primært henvender sig til turister, kan du for eksempel bruge www.visitdenmark.dk, hvor du kan søge mere specifikt efter dit eget område. Og du er jo næsten turist, hvis du lige er flyttet til.
Hvor finder du gode boligtips?
Du kender sikkert til sider som www.bolius.dkog www.goerdetselv.dk, men kender du også det nye boligforbedringsunivers, som er lavet af nord advertising? De har lavet en hjemmeside, der sætter fokus på boligforbedringer hos dig, der har eget hus, og de hjælper dig også med at finde en lokal håndværker, som kan hjælpe dig i mål med dit næste projekt. Er du netop flyttet, er der måske en hel del, der skal gøres, før du føler dig hjemme i dit nye hus. Sæt dig grundigt ind i, hvad det bedst kan betale sig at prioritere, og sørg for at have en plan for dine projekter, inden du går i gang.
Hvordan skal du indrette dig?
Et nyt hjem giver nye indretningsmuligheder. Måske har du fået luget godt ud i dine ting under flytningen, og så kan du jo passende anskaffe noget nyt, der klæder din nye bolig. Mangler du indretningstips, eller vil du gerne vide, hvad der er moderne netop nu, kan du for eksempel tage et kig på www.bobedre.dk, hvor du får mange gode råd og vejledning til indretning.
Hvordan får du en flot have?
Er du glad for at gå i haven, er det måske den, du prioriterer som noget af det første. Måske har du allerede en idé til, hvordan den skal tage sig ud, hvad du vil plante, og hvilken vej terrassen skal vende. Mangler du inspiration, kan du finde gode tips og tricks på www.haveselskabet.dk, som du også kan blive medlem af.