Sådan vælger du den bedste gave til værten

Sådan vælger du den bedste gave til værten

Kender du følelsen af at være blevet inviteret til en fest, en middag eller en brunch og være usikker på, hvad du skal tage med til værten? Måske kender du ikke værten så godt, eller måske er du usikker på, hvor meget eller hvor lidt, du skal have med. En god tommelfingerregel er, at en værtindegave ikke bør koste mere end 200 kr. At give en lille gave kan glæde både dig og din modtager, og det kan være en rigtig god start på en skøn middag. Herunder vil du finde gode tips til, hvad du kan medbringe som en lille værtsgave.

Det søde og det våde

Chokolade og andre søde sager samt lækre vingaver er oplagte at medbringe. Du kan købe kvalitetschokolade eller vælge en eksklusiv vin, som du får pakket ind eller selv pakker smukt ind i cellofan. Er du til hjemmelavede gaver, kan du også medbringe en krukke med hjemmebagte cookies eller en glasflaske med rabarbersaft eller lemonade.

Giv en oplevelse

Giv værten et interessant magasin eller en god bog. Læsestof, hvad enten det er i form af en bog eller et blad, er en skøn gave at modtage. En  billig idé er at videregive en bog, som du selv har læst. Du kan så skrive en hilsen til modtageren på første side, hvor du forklarer, hvorfor du synes, at modtageren skal læse bogen. Det er en personlig og lidt anderledes gave, men ikke desto mindre kan det være rigtig sjovt at give såvel som at modtage. Gavekort til madoplevelser, kulturelle oplevelser eller forkælelse er også gode bud på værtsgaven. 

Blomster

Blomster og buketter er en klassiker, når det handler om værtsgaver. Udvælg selv blomster til en smuk buket hos en blomsterhandler. Er dit budget smalt, kan du vælge at plukke en buket med fine blomster fra skovbunden. Det er naturligt, elegant og smukt.