Kunsten at kombinere hyggelig og funktionel belysning i stuen

Kunsten at kombinere hyggelig og funktionel belysning i stuen

Når du skal købe lamper og belysning til stuen, er der flere parametre, der bør inddrages i dine overvejelser.

Af denne årsag er det vigtigt, at du træffer en velovervejet beslutning, når du køber lamper. Det er nemlig ikke nok, at lampen har et udseende, der er tiltalende. Der er mange andre ting, der også har betydning.

Hvad der er vigtigst er dog at sikre, at dine lamper er både funktionelle og kan skabe den ønskede stemning. Belysningen har nemlig afgørende indflydelse på stemningen i et hvilket som helst lokale, men især i stuen.

Lysdæmpere er løsningen

Faktisk er det ikke dine lamper i sig selv, der er afgørende, hvis du vil sikre en både hyggelig og funktionel belysning. Derimod skal du sikre, at du får sat lysdæmpere på alle dine lamper.

Hvad enten du har forelsket dig i en lampe fra Foscarini eller Artemide, bør dette ikke være et problem at komme i mål med. Det er nemlig muligt at installere lysdæmpere på, eller i, dine lamper på flere måder.

En god løsning kan være at montere intelligente pærer i alle dine lamper i stuen. Dem findes der efterhånden mange af, men de mest populære og mest anerkendte er Philips Hue. Disse pærer kan du få i alle fatningsstørrelser.

Ganske vist er det ikke en billig løsning, men du får til gengæld den fordel, at du kan styre belysningen i hele stuen fra en applikation på din smartphone. Derfor kan du nemt justere på styrke, farve m.v., så du opnår den ønskede stemning.

Hav mange lamper i stuen

De fleste kan erklære sig enige i, at det er lettere at skabe en bestemt stemning i stuen, hvis man har flere lamper, der kan hjælpe en i mål. Derfor anbefales det, at du ikke nøjes med blot at have en lampe hængende over sofabordet.

Der er ikke nogen egentlig regel for, hvor mange lamper du skal have i stuen, da det afhænger af flere ting. Som udgangspunkt bør du dog have minimum to stk., men meget gerne flere, hvis du har plads til det.

Omvendt er det dog vigtigt, at du ikke blot fylder stuen med lamper blot for at gøre det. Det er en balancegang, og det kan være svært at ramme plet. Inden du køber nye lamper, kan du derfor forsøge at flytte lamper fra andre steder i boligen ind i stuen, for at se hvordan det fungerer.