Sådan indretter du det perfekte børneværelse

Sådan indretter du det perfekte børneværelse

Er der netop sket en familieforøgelse i det lille hjem? Så starter pludselig en kæmpe omvæltning, hvor hjemmet i høj grad bliver centreret om den lille ny. Indretning af det nye børneværelse er noget af det første, der står på tjeklisten hos nybagte forældre. Man vil som forældre gerne skabe en base, hvor der er plads til både leg og indlæring i mange år fremadrettet.

indretning-af-boernevaerelse

Desværre bliver det for rigtig mange forældre også et prestigeprojekt, hvor egen personlige stil og smag overstiger den hygge og funktionalitet, som er påkrævet på et børneværelse, for at kreativiteten kan få frit spil. Et børneværelse skal primært være barnets fristed og ikke et udstillingsvindue for forældrene. Drop derfor de store, antikke møbler, som udelukkende bliver proppet ind for æstetikkens skyld. Heldigvis findes der et utal af steder på nettet, hvor man finder interiør til boligindretningen, som både opfylder nutidens strenge krav til design og funktionalitet, og som dermed skaber det perfekte børneværelse.

I udgangspunktet begynder børn først for alvor at interessere sig for indretningen af deres eget værelse, når de rammer 7-8-års alderen, og derfor bør I som forældre indledningsvis have primært fokus på barnets behov, indtil de selv magter at giver deres mening til kende. Men hvordan indretter man så det perfekte børneværelse, som både er hyggeligt og praktisk?

Gulvplads og opbevaring

Plads er kodeordet, hvis man skal indrette det perfekte børneværelse. Det kan umiddelbart være noget af en udfordring, hvis kvadratmeterne er få, men det skal mere forstås i forhold til selve indretningen. For selvom rummet i forvejen er lille, så kan man med en fornuftig indretning skabe den nødvendige plads, som er vigtig, når der skal bygges huler og leges med legetøj. Det er specielt gulvpladsen, der er altafgørende for at skabe et rum, hvor barnet kan lade kreativiteten få frit spil. Undgå derfor de unødvendige møbler som ender med at optage det meste af rummet. En udfordring kan det også være at skabe pladsen, når børn i dag nærmest drukner i legetøj. Her er det yderst vigtigt med god opbevaringsplads. Det kan eksempelvis være i form af kasser, så man hurtigt kan få legetøjet af vejen og starte den næste leg.

Funktionel og hyggelig indretning

Det perfekte børneværelse består af en række elementer, som man skal finde plads til – og helst på den mest hensigtsmæssige måde. Eksempelvis er puslepladsen vigtig, for den kommer man til at pendle frem og tilbage til et utal af gange, når tunge og ildelugtende bleer skal skiftes. Også her er pladsen essentiel og funktionaliteten skal være i top, så man hurtigt kan få klaret bleskiftet, hvis barnet udviser utilfredshed. En lille uro i loftet – eventuelt med lidt musik i – kan være med til at aflede barnets opmærksomhed. Sørg samtidig for at have klædeskabet eller skufferne med barnets tøj inden for rækkevidde i forhold til puslepladsen, så du ikke skal storme frem og tilbage i rummet.

En god belysning er også afgørende, hvis man vil skabe det perfekte børneværelse. Her er det fordelagtigt at have en solid loftbelysning, der lyser rummet op, når der skal leges og ryddes op. Samtidig kan man rundt omkring i lokalet – og ved sengen – installere lidt mere hyggelig belysning. Her findes en masse spændende lamper til børneværelset, der både giver et afdæmpet lys, og som samtidig er formet som søde figurer til glæde for børnene.