Sparetips til bilejere – spar penge på dit omsyn af bilen!
Nye biler skal til syn fire år efter de er blevet registreret første gang. Herefter skal den synes hvert andet år. Dette er et lovkrav. Hvis du ikke er sikker på hvornår din bil skal til syn, så bare rolig. Man får automatisk en indkaldelse fra Trafikstyrelsen, når det er tid til at få bilen synet.
Hvis din bil ikke bliver godkendt ved synet, skal man have udbedret de fejl eller mangler, som blev fundet ved synet, og så skal den omsynes.
Hvis bilen ikke er godkendt til syn, får man en frist der hedder 33 kalenderdage til at udbedre de fejl og mangler der er nødvendige, for at bilen kan blive godkendt ved et omsyn. Man får en synsrapport ved den dumpede test, som indeholder hvilke reparationer der skal ordnes, før at den kan godkendes ved et omsyn.
Derefter er alt du skal gøre, at vælge et værksted der kan ordne disse fejl beskrevet i rapporten. Omsynet behøver ikke at blive foretaget ved samme værksted, som du fik synet bilen ved i første omgang, da alle fejl og mangler bliver registreret i Trafikstyrelsens database over alle registrerede biler.
Du kan altså frit vælge mellem dine lokale synhaller eller såkaldte omsynsværksteder. Og derfor kan du da lige så godt finde det sted, der kan tilbyde dig den billigste service. Det er svært at sige hvad et omsyn koster, da det varierer meget fra værksted til værksted. Der kan også være forskel i prisen, alt efter hvor i landet du bor.
Husk dog, at det kun er de fejl, der er blevet beskrevet ved det første syn, som skal laves. Bilen skal altså ikke igennem et helt nyt syn.
Man kan få gratis tilbud online på hvad forskellige værksteder kan omsyne ens bil for. Dette giver bedre overblik over, hvor det er billigst at få omsynet sin bil nær en selv. Klik her for priser på omsyn af bil.