Tjekker du taget?
Er du nogensinde stødt på ordet ”tagtjek”? Hvis ikke, så kunne det være, du skulle til at kontrollere dit eget tags tilstand. Det kan nemlig have stor betydning for husets indeklima og energievne – og så kan det spare dig for en dyr regning senere!
Gør-det-selv tjekket
Det behøver ikke være en fagperson, der efterser dit tag hver eneste gang. Du kan selv hoppe derop hvert halve år og lave en visuel inspektion. Det er naturligvis særligt vigtigt, at du kontrollerer dit tag forud for vinter og efterår, da klimaet er hårdt og taget skal beskytte 100 procent.
Når du efterser taget selv, skal du holde øje med, at det er intakt og ikke har tegn på groft slid. Et intakt tag har ingen slagstykker, sprækker eller åbninger. Ligeledes slutter det helt tæt ved elementer som tagvinduer, skorsten, ventilationsskakt etc. Hvis ikke, så skal skaden eller sliddelen udbedres.
Husk at du bør efterse dit tag både inde- og udefra, når du foretager din kontrol. Det vil sige, du både skal se på taget udefra, men også fra loftet, hvor du typisk vil kunne mærke træk, se små huller etc.
Når fagmanden kontrollerer
Hvis du ikke selv er tryg ved at efterse dit tag, kan du lade en fagmand klare opgaven. Det koster dig naturligvis penge, men til gengæld er du sikker på, at det bliver gjort ordentligt.
Når din fagmand kontrollerer, ser han efter samme ting, som du selv skal efterse. Afhængigt af jeres aftale kan din fagmand dog måle på f.eks. kuldetræk, tykkelser, slid etc. Dette vil dog typisk kun være relevant for ældre tagværker.
Hvad sker der, hvis taget er i dårlig stand?
Der er flere scenarier til dette spørgsmål. Er taget pletvist slidt, kan de enkelte områder udskiftes. Er taget overordnet set gammelt og mørnet, skal der muligvis lægges et nyt tag.
Får du ikke udbedret skader eller lagt nyt tag, risikerer du, der går fugt eller råd i husets bærende konstruktioner. Og det kan blive rigtig dyrt!
Husk desuden, taget er med til at sikre, der ikke trænge kulde og fugt ind i boligen, hvilket kan give dårligere energiomsætning og påvirke indeklimaet negativt. Efterse derfor dit tag løbende, og ring til din lokale tagvirksomhed ved tvivl.