Bliv klogere på fordelene ved tagdækning med tagpap

Bliv klogere på fordelene ved tagdækning med tagpap

Tagpaptag eller tagasfalt, som det også bliver kaldt, er en smart og enkel type tagdækning, der består af plader lavet af tagpap. Det er et meget tyndt og let materiale, som er nemt at have med at gøre.

I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke fordele og ulemper der er ved denne type tagdækning, så du kan blive klogere på, som det er en løsning, du bør vælge til din bolig.

tagpap

Hvad er tagpap?

Tagpap er bygget op af en polyesterfilt, der nogle gange er kombineret med glasfilt. Fordelene ved polyesterfilt er, at den har en stor styrke og fleksibilitet, og desuden er fugtafvisende. På begge sider af polyesterfilten er der et lag af bitumen, som er materialet, der sikrer, at taget er vandtæt. For at forhindre tagpappet i at klæbe sammen, er der på bagsiden af tagpappet enten et tyndt lag plastfolie eller et fint lag sand. Pap er derfor ikke længere en del af konstruktionen, som det var i gamle dage. Dengang blev det ofte brugt ved bygninger med tagkonstruktioner, der ikke er synlige, som det også ofte bliver i dag. Men tagdækning med tagpap er dog også blevet populært på synlige tagflader til at understøtte selve bygningens akitektur med en flot og enkel tagflade.

En løsning med lang levetid

I dag er kvaliteten på tagpap så højt, at det er lige så holdbart og har lige så lang levetid, som de fleste andre tage. Selve tagpappets kvalitet har stor indflydelse på levetiden, men det er ikke det eneste. Det afhænger også af, hvor godt taget er lagt ud, hvor mange lag der er, om underlaget er stabilt og sidst men ikke mindst, hvor godt det bliver vedligeholdt. For at sikre den bedst mulige vedligeholdelse, er det vigtigt at få et firma med tagspecialister til at komme én gang årligt og sikre, at alt er, som det skal være.

 

En økonomisk fordel

Prisen er også en stor fordel ved tagdækgning med tagpap. Tagpap har altid været set som en god løsning – både praktisk og økonomisk. Nok har der været store ændringer i materialet i belægningen hen ad vejen, men ikke desto mindre kan man sammenligne værdierne fra dengang til nu. Polyesterfilten kan alle de samme ting, den er holdbar og koster heller ikke meget. Det er derfor et godt alternativ til de dyrere tegltage og ståltag, og så er det endda hurtigere at lægge.

 

Passer det til alle huse og underlag?

Der er flere gode grunde til at vælge tagdækning med tagpap, men kan du få belægningen på dit eget tag? Belægningen har været en naturlig del af de danske byggetraditioner i over 100 år. Det er meget fleksibelt og passer derfor godt til specielle tagformer. Underlaget, som det bløde tagpap skal lægges på, skal være fast og bestå af enten vandfast krysfinér, godkendte OSB-plader eller brædder. Brædder er en af de mest optimale løsninger, dog oftest også den dyreste.

Tagpap er dog ikke den mest ideelle løsning for alle og passer ikke til følgende typer huse:

  • Gamle murermestervillaer fra starten af 1900-tallet
  • Huse i den indre by (industrielle bygninger undtaget)
  • Gamle gårde

 

Er det et gør-det-selv-projekt?

Det er muligt at lægge taget selv, men det er en krævende opgave. Med denne type tag kræver det, at du skal op på taget og håndtere ild og tunge ruller af tagpap. Er dit tag fladt, gør det dog hele processen nemmere. Tagets holdbarhed har også meget af gøre med, om taget bliver lagt perfekt. Derfor er det nødvendigt med en vis form for erfaring med tagbelægning for at sikre den bedste løsning. Ønsker du garanti på dit tag og en løsning, der både er sikker og flot, skal du have en professionel til at gøre det.