Bolig: Sådan laver du ændringer i hjemmet på budget

Bolig: Sådan laver du ændringer i hjemmet på budget

Sommetider trænger boligen til ændringer. Måske er yderdørene blevet så slidte, at de ikke længere er pæne at se på. Måske holder vinduerne ikke længere tæt. Måske er det gamle tapet ved at falde af. Måske skaller malingen en smule i hjørnerne. Eller måske trænger du bare til lidt forandringer derhjemme. Det kan dog være dyrt at renovere og lave om i boligen, men her får du nogle gode råd til, hvordan du kan foretage ændringer i hjemmet på budget.

 

Køb elementer online

Internettet er en vidunderlig ting, og efterhånden kan man købe hvad som helst online. Det gælder også elementer til boligen. Hvis du eksempelvis skal have nye døre eller vinduer, kan du selv måle op og derefter indtaste målene på alskens hjemmesider, hvorefter et stort udvalg af vinduer og døre vil komme frem. Oven i hatten kan du vælge billigere materialer, som ikke går på kompromis med kvalitet, for på den måde at gøre renoveringsprojektet endnu mere budgetvenligt. For eksempel kan du købe en ny terrassedør af plastik, og på den måde få en billig dør, som stadig ser flot ud, er af god kvalitet og holder længe.

 

Køb brugt og gør-det-selv

En anden måde at spare penge på er ved at købe brugt. Mange vælger at skifte eksempelvis indvendige døre, selvom det egentlig ikke er nødvendigt, og du kan derfor gøre et scoop og få dig en dør, der stort set er som ny til ingen penge. Du kan også ty til genbrugsforretninger og gøre gode fund, som du så selv sætter i stand. Hvis du skal have malet, men ikke har brug for en hel 5 liters spand, kan du også søge efter malingrester online. Mange får ikke brugt deres indkøbte maling op, og i stedet for at det bare står i skuret, kan andre lige så godt få glæde af det for billige penge.