Er kloakken tilstoppet? Få hjælp af en slamsuger

Hvis uheldet er ude, og kloakken er tilstoppet, er det en god ide at kontakte et firma, som arbejder med kloakservice og slamsugning. Hvis toilettet eller vasken er i van(d)skeligheder, og problemerne ikke kan afhjælpes på egen hånd, er det nødvendigt med professionel hjælp. Slamsugeren rykker hurtigt ud i tilfælde af mere akutte problemer.

 

Forskellige opgaver indenfor slamsugning

Kombinationen af slam og spildevand er ofte synderen hvad angår tilstoppede afløb. Her rykker slamsugeren ud og suger massen op. Derefter spules rørene, således at vandgennemstrømningen igen virker optimalt. En slamsuger kan være nyttig i mange forskellige tilfælde og kan udføre en lang række forskellige opgaver, både for private såvel som erhverv. Slamsugeren kan ordne og rense diverse fedt- og olieudskillere, og har du problemer med septiktanken, spildevandstanken eller trixtanken (trekammertank), er det ligeledes slamsugeren, som du skal have fat i. På samme måde afhjælper slamsugning problemet, hvis du har en tilstoppet sive-, vej- eller tagbrønd. Det er også muligt at afhjælpe samt forebygge eventuelle problemer gennem en såkaldt TV-inspektion. Her inspicerer kloakfolkene de pågældende rør for brud/utætheder og reparerer dem, så problemerne ikke opstår igen. Slamsugeren er også brugbar ude i naturen, hvis der er problemer med markdræn, eller hvis det er nødvendigt med en oprensning af søer eller vandhuller. Bor du i nærheden af Næstved eller Sorø, kan du undersøge mulighederne for assistance fra en slamsuger i dit lokale nærområde her.

 

Lav eventuelt en fast aftale

Det er uden tvivl irriterende, når kloakken gør vrøvl, og vask eller toilet ikke virker efter hensigten. Det er aldrig til at vide, hvornår problemer med tilstopning kan forekomme, hvorfor mange også vælger at tegne et abonnement med et kloakservicefirma, som bl.a. tilbyder professionel slamsugning. Hvis du laver en fast aftale med firmaet, som kommer dig til undsætning, kan der muligvis være besparelser og andre fordele at hente på sigt. Samtidig kender firmaet allerede til omstændighederne på grunden. Mange firmaer opererer mere eller mindre med en døgnservice, og dermed skal du ikke være bleg for at ringe, hvis tilstopningsproblemerne opstår akut.