Sådan finder du skimmelsvamp i dit hus
Skimmelsvamp kan være meget skadeligt for dine luftveje, og det kan bl.a. føre til astma og forskellige allergier overfor relaterede ting. Det siger derfor sig selv, at det helst ikke bør være at finde i dit hus – uanset, om huset er af nyere eller ældre dato! Meget ofte vil du kunne se skimmelsvampene, der gror på væggen eller i loftet, men der kan dog også gemme sig skimmelsvamp i lukkede konstruktioner, hvor det kan være svært at opdage. Derfor vil vi gerne fremhæve nogle forskellige metoder, der kan fastslå, om der er skimmelsvamp i din bolig!
Flere forskellige tests øger nøjagtigheden!
Generelt set er der 4 forskellige metoder, som bruges til at vurdere, hvorvidt der er skimmelsvamp i vægge eller lofter. Disse har alle fordele og ulemper, og derfor anbefales det altid at bruge en kombination af mindst 2 tests for at få det mest nøjagtige resultat. Du kan måle skimmelsvamp med enten:
- Måling ved hjælp af aftryksplade
- Luftmåling
- DNA-test
- Mycometer-test
Vi har ikke spalteplads nok til at gå i dybden med alle de forskellige metoder, så derfor får du her en kort oversigt over, hvordan de forskellige målemetoder virker:
Måling med aftryksplader: Her trykkes en plade med organisk materiale mod den overflade, hvor der mistænkes at være skimmelsvamp, ligesom der laves en kontrolplade fra en anden væg. Efter dyrkning på laboratorie vil skimmelsvampene tælles, hvorefter det kan konkluderes, om der er tale om naturlig vækst eller farlige skimmelsvampe.
Luftmåling: Denne metode bruger et luftgennemstrømningsapparat, der har indbyggede vækstplader, hvor svampesporerne sætter sig på. Efter mellem 4 og 6 dage vil man kunne forvente et resultat, og alt sammen foregår ved at måle luften i din husstand. Denne metode kan dog ikke stå alene, da der også findes naturlige skimmelsvampe, som ikke er farlige!
DNA-test: Her opsamles støv med en vatpind fra et testsæt, man kan købe forskellige steder. Denne støvprøve sendes til et firma, som sammenligner DNA’et fra prøven med dem, der findes i forskellige databaser. Prøven skal ikke dyrkes, og man kan derfor forvente et hurtigere resultat.
Mycometer-test: Lidt samme princip som DNA-testen. En vatpind køres på overfladen, hvorefter du selv kan analysere prøven med den medfølgende væske. Fordelen er et hurtigt resultat, men det er på bekostning af nøjagtigheden – denne test bør også kontrolleres i forhold til et kontrolsted, og den bør også bakkes op af én af de andre tests!