Sådan giver du dit hus nyt liv med pudsprodukter af høj kvalitet!

Sådan giver du dit hus nyt liv med pudsprodukter af høj kvalitet!

Hvis du har et pudset hus, hvor facaden efterhånden er mere rød af mursten end grå af puds, så kan du roligt få skruet tommelfingrene rigtigt på og fatte din stige! Det er nemlig ikke raketvidenskab at pudse en husfacade på egen hånd, og så længe du bruger pudsprodukter af høj kvalitet, så er der ingen ko på isen. Facaden vil holde i mange årtier, og det giver hele huset et nyt udtryk, der kan være med til at sparke lidt liv i en ellers kedeligt udseende facade!

Research er vejen til et godt resultat!

Som ny i faget kan det være svært at vide, nøjagtig hvordan man lige pudser en hel husfacade – og det kan garanteret virke som en uoverskuelig opgave, som du ikke tør give dig i kast med. Sådan er der dog ingen grund til at tænke, da du kan spare mange penge ved at klare pudsningen selv, og med den rette research er du godt klædt på fra starten af. Hvis du søger lidt rundt på internettet, så finder du masser af sider, der nærmest guider dig gennem pudsningen med step-by-step guides, og dette er også stedet, hvor du finder gode råd omkring teknik og håndelag. Start derfor med indgående research, før du giver dig i kast med projektet!

Facadebatts, grundpuds og slutpuds…

Der er mange forskellige begreber, som man skal vide noget om for at skabe en flot husfacade. Først og fremmest skal du finde ud af, om du ønsker at opsætte facadebatts, der i nogle tilfælde kan gøre pudsningen lettere. Herefter skal enten batts eller mure pudses med en grundpuds, der er med til at skabe et jævnt ydre, der til sidst gør det muligt at lave en flot finish med en slutpuds. Slutpuds er prikken over i’et, og det er da også det sværeste trin, når man pudser på egen hånd. Vores anbefaling er derfor at tage sig god tid og lære teknikkerne indgående på forhånd, således at resultatet bliver, som du ønsker det. Herudover bør du udelukkende bruge pudsprodukter af høj kvalitet, da disse er lettere at arbejde med, ligesom de holder i mange flere år – dermed skal du ikke pudse din facade hver femte år!