Overvejer du at få lagt stråtag? Så læs med her og bliv klogere på fordelene ved stråtag

Overvejer du at få lagt stråtag? Så læs med her og bliv klogere på fordelene ved stråtag

Et af kendetegnene ved Danmark er gamle, flotte bindeværkshuse og smukke landbrugsejendomme med stråtag. De stråbelagte tage ses ikke så ofte mere, specielt ikke i byerne, men kommer man lidt ud i provinsen og på landet i omegnen af Vordingborg, Møn og på resten af Sydsjælland, finder man stadig de smukke, gamle huse. Overvejer du at få lagt stråtag på dit hus, eller at få fornyet og renoveret dit nuværende stråtag? Læs med her og bliv klogere på, hvorfor det kan være en god idé.

Du er med til at bevare en del af Danmarks historie

Ved at få lagt strå på taget, tager du del i at bevare en del af Danmarks historie, hvilket er vigtigt, hvis du spørger din lokale tækkemand. Søg råd og vejledning hos et tækkefirma, som kan guide dig i, om det er det rette til dit hus at få lagt stråtag.

Du tager del i klimakampen …

… da stråtag er et miljøbevidst valg. Tagrør er 100 procent naturlige og vokser vildt i vådområder. Den eneste pleje, et stråtag kræver, er en høst i ny og næ samt fjernelse af gamle tagrør, og så vil det kunne holde i mere end 30 år. Når det ikke holder mere, kan det tages af og enten komposteres eller bruges til forbrænding, så det efterlader altså heller ingen fodspor i miljøet, og kan endda bruges til at udvinde energi.

Du får muligheden for et bedre indeklima

Et tag af tagrør er, udover at se rigtig flot ud, også praktisk i både varme og kulde. Om vinteren vil det holde på varmen, så der er lunt og dejligt i huset, mens det om sommeren vil hjælpe til med at holde varmen ude, så der bliver svalt i huset. Du får altså en miljøvenlig og velfungerende varmefordeling ved at vælge stråtag.