Sådan bliver dine gamle havefliser som nye

Sådan bliver dine gamle havefliser som nye

Alger, pletter og ukrudt er i de fleste hjem uvelkomne gæster på terrassen. Men de har det alligevel med at komme på uopfordret besøg – særligt over vinterhalvåret, hvor der kommer en del fugt. Heldigvis kan du selv fjerne det, så du igen får flotte fliser. Du kan endda også forebygge, så de uvelkomne gæster ikke kommer tilbage. Hold dig regelmæssigt opdateret på nyheder omkring dine havefliser for at få det bedste resultat året rundt.

 

Fjern alger, flisepest og ukrudt

Alger er de grønbrune og glatte belægninger, der særligt ses på de skyggefule områder af din fliseterrasse, og de er ikke nye nyheder. Hvis din terrasse lægger mod nord, har du sandsynligvis rigeligt af disse. Algerne kan fjernes på tre forskellige måder:

  1. Du kan gøre det helt selv og slibe algerne væk. Strø fugesand over fliserne og slib fliserne rene ved at feje sandet godt rundt.
  2. Ved at bruge kemisk algefjerner. Det løsner algerne, der derefter kan skylles væk.
  3. Med en højtryksspuler, hvor den kraftige vandstråle effektivt fjerner algerne. Dog skal du være meget forsigtig, da for højt tryk kan skade dine fliser og faktisk gøre dem mere modtagelige for alger og snavs.

Flisepesten kommer til udtryk ved hvide eller grå pletter på havefliserne og optræder både i sol og skygge. Flisepesten kan også fjernes på forskellige måder:

  1. Kemisk fliserens virker også mod flisepest. Fliserensen skal virke noget tid og derefter skrubbes af med en kost eller børste.
  2. Du kan også bruge brun sæbe, der egentlig bare virker som fliserens. Dog kræver dette lidt hårdere arbejde for at virke effektivt.

Når det gælder ukrudt og mos er det “bare” at starte fra en ende af. Du kan nøjedes med at bruge en gammel skruetrækker til at rense ovenpå fliserne og mellem dem. Du kan med fordel smide fugesand på fliserne, når du er færdig med at fjerne ukrudt. Fej fugesandet grundigt ned i fugerne.

Sørg for fremtidig vedligeholdelse

Hvis du vil sikre, at dine fliser fortsætter med at være som nye, bør du vedligeholde dem godt. Dette vil kun spare dig tid i det lange løb. Jævnlig rengøring med en kost og lidt vand vil fjerne snavs, alger og mos i opløbet. Flisernes fuger bør altid være fyldte, da dette gør det vanskeligt for ukrudtet at vokse. Du kan også købe forebyggende algespray, der skal sprayes et par gange om året for at undgå mos og alger. Spray med fordel en gang om foråret og en gang om efteråret.