Sådan får du hjemmet til at se pænt ud inden en date

Har du planlagt en date, som foregår hjemme ved dig? Lige meget om det er første eller femte date, vil du uden tvivl gerne imponere din date, hvis det er første gang, han eller hun besøger dit hjem. Derfor er det vigtigt at både du og dit hjem tager sig godt ud.
Her får du et par tips til, hvad du kan gøre for at sætte den helt rette stemning i boligen, inden du kaster dig ud i dating derhjemme.
Rengøring kan være en prioritering
Hvis du har god tid, inden daten begynder, kan du sagtens give huset en grundig rengøring. Hvis din date derimod ankommer om tre timer, og du stadig mangler at lave mad og gøre dig selv klar – så har du travlt.
Heldigvis kan du godt se på rengøring som en prioritering. Der er ingen grund til at rengøre bryggers, kælder og hjemmekontoret, hvis I bare skal sidde i køkkenet og spise en middag. Sørg for at bruge din tid på de rum, som I rent faktisk skal befinde jer i. Men husk – en god date kan godt udvikle sig.
Sørg for at være forbedret på enhver situation
Det kan godt være, at du regner med, at daten kun kommer til at bestå af en middag ved køkkenbordet og måske et farvelkys i døråbningen – men man ved jo aldrig.
Af den grund bør du altid sørge for lige at smide et rent lagen og noget nyt sengetøj på i soveværelset. Det kan godt være, at du kommer til at nyde det rene sengetøj selv, men igen – man ved jo aldrig, hvad der sker på, hvis daten ender med at gå rigtig godt.
Det rette lys sætter stemningen
Når hjemmet er klar, og maden er i ovnen, kan du bruge lidt tid på at fokusere på at sætte stemningen gennem det rette lys. Du kan overveje at tænde nogle små lamper rundt omkring, eller du kan finde de levende lys frem, hvis det skal være rigtig romantisk. Sørg for, at det hverken er for lyst eller for mørkt – så skal den magiske stemning nok opstå.