Sådan finder du den rette tømrer til dit projekt

Sådan finder du den rette tømrer til dit projekt

Når man har et hus med dertilhørende have, så er der hele tiden en lang række projekter, som man gerne vil have sat i gang. Det kan være, at der skal bygges en ny udestue, eller at hele den indvendige side af huset trænger til en renovering – men uanset hvad, så er der en del projekter, der kræver en professionel tømrers færdigheder.

Den rette tømrer skal gerne udføre arbejdet til perfektion til en rigtig god pris, og herudover skal det være en tømrer, der er til at tale med, hvis der skal laves ændringer. Disse tømrerfirmaer hænger ikke altid på træerne, og derfor handler det om at finde den helt rette til dit projekt.

Led efter en lokal tømrer

Rigtig mange er utrolig fokuseret på at finde en tømrer, der kan lave projektet til den lavest mulige pris – men dette er ikke altid den rette fremgangsmåde. De fleste tømrere har meget ens priser, og derfor kan det nogle gange være bedre at lede efter et tømrerfirma, der er baseret i lokalområdet. Disse vil ofte være mere fleksible og lettere at komme i kontakt med – og desuden gør firmaerne en ekstra indsats, når de ansættes i lokalområdet, da den gode reklame spreder sig ligeså hurtigt som den dårlige.

Alt afhængigt af, hvilket område du bor i, så vil der ganske givet være flere tømrerfirmaer, og disse kan du således indhente et tilbud fra hver især. Selvfølgelig vil en tømrer i Aarhus eller Odense være lettere at finde, end en tømrer i en lille landsby, men generelt bør man vælge et firma, der er så lokalt som muligt.

Vær ikke bange for at forhandle lidt om prisen

Selvom mange tømrerfirmaer har en fast pris, som de minimum skal have hjem for at tjene penge på en opgave, så er de ofte til at rykke lidt med – særligt, hvis man har et andet og bedre tilbud ved hånden fra en konkurrent. Derfor er der absolut ingen skam i at forsøge at forhandle lidt på tilbuddet, således at du kan få lavet opgaven lidt billigere.

Der er selvfølgelig grænser for galskaben, da man ikke bare skal underbyde det udvalgte tømrerfirma totalt, men hvis man bevarer sin sunde fornuft, så er de fleste firmaer til at snakke med.