Det skal du huske at tjekke, når du køber bolig
Er du ude at kigge efter din næste bolig? Boligkøb er en stor beslutning og for mange er det den største købsbeslutning i deres liv. Der er derfor meget, som du skal være opmærksom på, inden du tager den endelig beslutning og skriver under på købskontrakten. Vi har samlet et par af de ting, som du skal huske her.
Hold øje med tilstandsrapporten
En af de vigtigste ting, når du kigger på bolig, er at holde øje med tilstandsrapporten. Hvis du ikke holder øje med tilstandsrapporten risikerer du at købe et hus, som ikke er i god stand, som så ender med at koste dig mange penge i reparationer.
Det er derfor en god idé lige at tjekke tilstandsrapporten en ekstra gang.
Her op til vinteren er det specielt en god idé at tjekke om ting som isoleringen er i top. Hvis huset har en dårlig isolering kommer det nemlig til at koste dig mange penge i varmeregningen. Og så er isoleringen en af de ting, som det generelt er vigtigt, er i top, når du køber hus.
En anden ting, som også er vigtigt at holde øje med, er om der er fugt i kælderen. Fugt i kælderen kan ende med at være et stort og komme til at koste dyrt, hvis det ikke bliver opdaget i tide. Du kan evt. overveje at få et firma til at give deres vurdering af fugtniveauet i kælderen. Du kan fx få Nanostone til at kigge, der har mange års erfaring med fugt i kælderen.
Hvis det viser sig at der er begyndende fugt i kælderen eller isoleringen ikke er helt i top, kan du overveje at bruge det som forhandlingspunkt, for at få en billigere pris på huset.
Have et budget klar, når du skal i banken
De fleste har brug for et lån, når de skal købe bolig, og der er derfor stor sandsynlighed for, at du skal forbi banken for at få et lån til din bolig.
Men inden du tager forbi banken, er det vigtigt at du har et budget, så du kan vise banken, at du har mulighed for at betale af på lånet. Hvis du ikke har et budget, når du tager i banken, kan det godt blive sværere at få lånet og ellers kan det være at banken ikke vil låne dig nok penge til din drømmebolig.
Juridisk rådgivning
Et tredje råd, til når du køber bolig er at sørge for lidt juridisk rådgivning. Der er flere juridiske papirer, som skal være i orden, når du køber hus, og det kan derfor være en fordel at have en boligadvokat med på råd, når papirerne skal ordnes.
En boligadvokat kan samtidig rådgive dig gennem hele købsprocessen, så alt forløber som det skal. Det lyder måske dyrt, at skulle have hjælp fra en boligadvokat. Men mange boligadvokater tilbyder en fast lav pris, og det er derfor ikke så dyrt som det lyder.
Sov en ekstra gang inden du beslutter dig.
Vores sidste råd inden du køber bolig er at sove en ekstra gang inden du tager den endelige beslutning. At vælge den rigtige bolig, er en stor beslutning og det er derfor en god idé, at sove en ekstra gang, så du er helt sikker, inden du skriver under på købskontrakten.