Pynt dine vægge med flotte fotos

Pynt dine vægge med flotte fotos

De nye mobiltelefoner bliver lavet med stadigt bedre kameraer, og det giver snart ikke mening at gå rundt med et reelt kamera længere. Det er der da heller ikke mange der gør. I stedet forsøger vi at fange livets bedste øjeblikke med kameraerne på vores smartphones, og det er uden tvivl smart, at vi altid har et kamera i lommen.

Det betyder desværre også, at vi sjældent får kigget tilbage på alle de gode minder, vi har fanget på fotos. Det er en skam, for man tager vel netop billeder, fordi man gerne vil kunne mindes de gode tider.

Mange muligheder

Heldigvis er du i dag ikke kun begrænset til at udskrive de velkendte, små glinsende fotos. Der er rigtig mange andre måder, hvorpå du kan få daglig glæde af dine bedste fotos og endda lade dem pynte i dit hjem. Det vil ende med at gøre dig gladere i hverdagen, men det vil også give din bolig et personligt præg, som man ikke rigtig kan opnå på anden vis.

For eksempel kan du for ganske få penge få nogle af dine yndlingsfotos skaleret op på en plakat eller endda et lærred, så de kan pynte i din stue, eller hvor du ellers kunne tænke dig. Alene på grund af størrelsen, resulterer den slags i noget ret prominent vægkunst, som vil kunne sætte stemningen i hele rummet og måske endda hele huset. Det er derfor vigtigt, at billedet motiv er et godt minde, men at det også er æstetisk flot.

Alternative løsninger

Hvis du ikke har mod på at have dine fotos til at fylde så meget, er der dog også rigeligt med muligheder for stadig at lade dem pynte og give et personligt præg i din bolig. Det kan du for eksempel gøre med den såkaldte digitale billedramme, der sådan set bare er en billedramme med en touchskærm og et hukommelseskort.

Du kan så fylde hukommelseskortet med alle dine yndlingsbilleder, og så kører den automatisk et slideshow af de valgte billeder. Så behøver du ikke engang at vælge, men du kan tværtimod have mange forskellige billeder til at pynte på væggen. Den digitale billedramme fungerer også som en form for digitalt fotoalbum. Hvis der er et billede, du gerne vil se eller vise til din gæst, kan du ganske enkelt bladre gennem dem med fingeren.

Vær kreativ

Det kan også være, at du hellere vil tilbage til de gode gamle dage. I så fald kan du bare udskrive dine billeder på normal vis og hænge dem i ramme sammen. Føler du dig en anelse mere i det kreative hjørne, kan du endda lave en collage med dine billeder. Så bliver det nemlig ikke mere personligt. Så kan du nemlig helt selv bestemme hvilken form billederne skal have, og hvordan de skal ligge sammen. Generelt åbner det bare op for en helt ny verden af udsmykning at hjemmet, hvis du har nogle personlige billeder.