Haveprojekter som du kan springe ud i til foråret

Haveprojekter som du kan springe ud i til foråret

Hvis du har en have og elsker at gå i den, glæder du dig helt sikkert til, at foråret nærmer sig, så du i højere grad kan komme ud og begynde på nye haveprojekter. Hvis du holder af at gå i haven, har du sikkert altid noget nyt at begynde på, men hvis du alligevel er løbet lidt tør for idéer eller gerne vil have noget inspiration, kan du her få nogle forslag til nye haveprojekter.

Lav en tegning over din have

Først og fremmest er det altid en god idé, at du laver en tegning over din have. Hvis du har planer om flere projekter, er det en god måde at se på, om de forskellige idéer spiller sammen. Det fungerer måske oppe i dit hoved, men du vil kunne se det bedre, hvis det bliver visualiseret.

Lav nogle nye blomsterbede

Hvis du er vild med helt klassisk havearbejde, hvor du skal ned og rode i jorden, kan du f.eks. lave nogle nye blomsterbede. Du kan næsten ikke få for mange i din have, for de pynter så fint. Det er et frisk pust til haven, fordi du får nogle flere farver ind. Desuden er der ikke nogen regler, når du laver et blomsterbed, for det skal være lige præcis, som du vil have det. Det kan være en god idé at forberede jorden med noget spagnum.

Byg en ny terrasse

Måske du allerede har en dejlig og brugbar terrasse, men hvis ikke du har det, er det et must-have i din have. Det er så rart at have en terrasse, fordi det fungerer som et godt samlingspunkt for dine venner eller familie. Du kan forholdsvis nemt selv lave en terrasse, men du kan også altid vælge at få hjælp af nogle håndværkere, hvis du vil have, at det skal gå lidt hurtigere. Det er selvfølgelig lidt dyrere, men til gengæld er du også sikker på, at den bliver i orden.

Lav gangstier rundt i din have

Hvis du savner, at der sker lidt mere i din have, kan du f.eks. lave nogle gangstier. Det kan godt være lidt kedeligt med en have, der næsten kun består af en tom græsplæne. Hvis du laver nogle gangstier og samtidig planter nogle buske rundt omkring, vil din have pludselig være langt mere spændende. Hvis du har børn, vil de også synes godt om at lege på stierne. Stierne kan du dække med f.eks. grus eller træflis.

Investér i et drivhus

Du kan også bruge foråret på at lede efter et drivhus, der passer til din have og som kan forlænge din sommer. Drivhuse kan du finde i alle prisklasser og størrelser, så du burde kunne finde noget, der passer til dit budget og dine ønsker. Du kan både bruge det som et hyggeligt sted at slappe af og til at plante diverse afgrøder i plantekasser, som du kan plukke og spise henover hele sommeren.