Hjælp dit barn med at finde den rette ungdomsuddannelse
Vil du rigtig gerne rådgive dit barn til at vælge den rette ungdomsuddannelse, men kan du heller ikke finde rundt i den jungle, det er. Der er så mange muligheder i dag, at det kan være rigtig svært at finde rundt i. Men faktisk er det slet ikke så kompliceret.
Gymnasiet
Har du et barn, som egner sig godt til og kan lide den typiske form for skole, hvor du sidder på en fast plads i en fast klasse og læser, lytter og skriver afleveringer? Så er gymnasiet nok det rette. Gymnasiet er meget lig folkeskolen i grove træk. Det skal være en ung, som kan lide at lave lektier, eller i hvert fald være forberedt på, at der kommer til at være noget at lave derhjemme.
EUD/EUX
Er dit barn til gengæld mere vild med ikke at skulle sidde på skolebænken hele tiden? At skulle være praktisk og se tingene ske i virkeligheden, og ikke blot snakke om hvad der står i en bog. Her ville en EUD eller EUX passe rigtig godt. Der kombinerer man nemlig almindelige fag såsom dansk, matematik og engelsk med mere praktiske fag alt afhængig af, hvad man vil arbejde med. Det kan være alt fra frisør og kosmetolog til murer og tømrer. Når du er færdig med denne slags uddannelse, er du klar til direkte at gå i job.
Unge med særlige behov
Står I derimod i den situation, at dit barn på nuværende tidspunkt ikke er klar til en ungdomsuddannelse. Lider han/hun f.eks. af en form for udviklingsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, angst eller andet, er det en god idé at komme på et opholdssted. Der findes opholdssteder for unge, hvor de kan tage hånd om dem slags unge. De kan hjælpe dit barn til at lære sig selv bedre at kende, blive mere motiveret på livet mm.