Start morgenen godt ud i dit hjem
En god morgen er altafgørende for en god dag. Morgenen sætter tonen for dagen, og hvis du har en dårlig morgen, så er du allerede fyldt med dårlige energier, når du f.eks. møder ind på arbejde, eller hvad du ellers skal. Omvendt kan en god morgen ruste dig til dagens udfordringer, og du vil generelt være i bedre humør resten af dagen. Her får du et par tips til, hvordan du starter din morgen godt ud:
Spis morgenmad
Som du nok har hørt før, så er morgenmad dagens vigtigste måltid. Desværre er der nogle, der har tendens til at springe den over. Dette kan der være mange grunde til: manglende tid, svært at finde appetit, eller at du foretrækker at sove et kvarter længere. Det kan også være noget helt andet. Når du vågner, har du ikke spist noget i mange timer, og derfor er det netop vigtigt, at du spiser noget, så du kan få energi, så du bedre kan præstere, får sat forbrændingen i gang og undgår kvalme. Generelt føler du dig bedre tilpas både fysisk og psykisk, når du har spist morgenmad.
Lækkert morgenbrød
Hvis du vil forkæle dig selv, og dem du bor med, så er morgenbrød altid en god ide. Lige her er du så heldig at kunne få det leveret direkte hjem til dig selv. Du slår altså to fluer med et smæk: Du sparer tid, ved at der ligger frisk morgenbrød klar til dig, og du får større appetit. Fordi hvem kan ikke altid klemme noget lækkert fra bageren ned. Som en bonus er det højst sandsynligt også nemmere for dig at komme ud af sengen, hvis du ved, der ligger noget lækkert klar til dig.
Et blødt gulvtæppe
Et lille trick til nemmere at komme ud af sengen, i de kolde vintermåneder, er et blødt gulvtæppe. Både når du stiger ud af sengen og på badeværelset, hvis du har et koldt gulv. Der er nemlig intet værre end at træde ud om morgenen og sætte fødderne direkte på et koldt gulv, og det giver dig ihvertfald mere lyst til at snooze din alarm, hvilket resulterer i, at du misser morgenmaden.