Bliv kvit med algerne og få et flot tag

Bliv kvit med algerne og få et flot tag

Der er ikke noget pænere en det flot og rent tag. Det giver et godt indtryk af huset som helhed, og samtidig holder det også taget sundt. Alger på taget er det seneste årti blevet en voldsom plage for mange husejere. Ikke kun fordi taget ikke er pænt, når det er dækket med alger. Det handler i høj grad også om, hvad algerne gør imod taget, hvis de får lov til at blive siddende.

Algevæksten vil man typisk opleve på nordsiden af taget, fordi det er den side, der ligger mest i skygge. Sydsiden som får mest sol vil oftest ikke være nær så angrebet, da solen udtørrer algerne, og forhindrer dem i at vokse. Desværre er det sådan med alger, at med det samme de får fugt, så vokser de igen. Man kan derfor ikke nøjes med, kun at behandle algerne der hvor de er synlige. Det er hele taget der skal have en tur.

Alger er små organismer der lever overalt i naturen, og de findes i mange forskellige farver. Især om sommeren trives algerne godt på landets tage, hvor de slår rødder der vokser ned i tagkonstruktionen. Det skaber små revner hvor fugten kan binde sig. Når vandet i de små revner fryser udvider det sig, og skaber dermed større revner, som kan resultere i det man kender som frostsprængninger.

Det er vigtigt at behandle og genbehandle taget for alger

Der kan være tilfælde, hvor man har ladet taget stå til for længe. Her vil der udover alger også være kommet mos på taget. Er det tilfældet, kan det ikke reddes med en algebehandling. Her skal der lidt mere drastiske metoder i brug. Man skal i disse tilfælde bestille en tagrens, hvilket er helt anderledes end en algebehandling. Det er også en helt anden pris. For at undgå en dyr tagrens er det vigtigt, at du holder dine alger nede år efter år. Det gør du, ved at gentage algebehandlingen hvert eller hvert andet år