Grønt græs på nul komme fem
Enhver have skal have et flot, grønt græstæppe. Det kan dog godt være træls at vente på, at mudderet i haven bliver til et grønt græstæppe. Tung regn kan skabe huller i græstæppet, fordi frøene bliver skyllet væk, og så tager det endnu længere tid. Du skal desuden også tage højde for årstiderne, fordi græs som de fleste andre planter vokser bedre under varmere og solrige forhold. Hvis du gerne vil have et flot, grønt græstæppe med det samme, er der dog godt råd. Du kan nemt få en flot have med rullegræs. Du har din have samme dag, som du har bestilt græsset.
Ingen ukrudt, når græsset kommer på
En fordel ved rullegræs er, at det sker så umiddelbart, at du slipper for, at ukrudt vokser sig frem sammen med græsset. Du slipper for løbende at skulle luge ud i ukrudt, som ikke forsvinder, hvis du ikke fanger det helt nede ved rødderne. Det er dog vigtigt, at du sørger for, at græsset får fugtighed og vand de første 2-4 uger, så det kan få lov at gro sig hjemme i din have. Selv om det måske ser fuldstændig klart ud, skal det lige have lidt pleje, inden det er helt klart. I samme periode bør du give græsset ro til at gro, så vent med fodboldkamp med børnene, til græsset er helt klart.
En dyrere løsning
Det er betragteligt nemmere at bruge rullegræs, men du skal også være opmærksom på, at det er en dyrere løsning end selv at gro græsset. Det kræver desuden også en del vand i starten, fordi græsset skal gro sig fast i sit nye underlag – selvom det ser ud, som om det er helt klart. Hvis du glemmer at vande rullegræsset, risikerer du, at det ikke sætter sig, og græsplænen går ud. Husk at vande rullegræsset og give det ro.