Derfor skal du vælge tagpap

Derfor skal du vælge tagpap

Står du og overvejer at bruge tagpap som tagbeklædning på din bolig? Det er blevet særdeles populært at montere tagpap på nye og ældre boliger, og det er med god grund. Der er utrolig store fordele ved at benytte et tagbeklædningsmateriale som tagpap, og derfor er det en beklædningsløsning, som bliver benyttet til alverdens byggeprojekter. Tagpap udmærker sig som tagdækning på huse, redskabsskure, gæstehuse, legehuse og andre mindre og større bygninger. Det er et særdeles praktisk og let materiale, der er let at arbejde med på grund af dets fleksibilitet og anvendelighed. Tagpap giver anledning til at lave et flot tag på skæve, utraditionelle tagkonstruktioner såvel som flade tag.

tagpap-bedrehusoghave

Her viser tagpap sine styrker

Der er utrolig mange fordele forbundet med tagpap, og der er sikkert mange, der husker materialet fra gamle dage, hvor det ikke var det bedste tagdækningsmateriale. Det er ændret nu. I dag består tagpap af polyesterfibre, der giver ekstrem styrke og tæthed, hvilket nærmest er et helt andet produkt end det tagpap, der var før.

Stor holdbarhed og nem vedligeholdelse

Umiddelbart er det vanskeligt helt præcist at vurdere, hvor lang levetid tagpap har. Det kommer an på nogle faktorer, som der ikke alle kan kontrolleres. Vind og vejr er et af disse. Derudover holder tagpap længere, hvis monteringen er udført korrekt, og taget vedligeholdes en gang om året. Under normale og optimale omstændigheder er det muligt at nyde godt af et tæt og solidt tag i op til 50 år.

Det er særdeles nemt at vedligeholde et tagpapstag – især hvis der er tale om en flad tagkonstruktion. Det giver uhindret adgang til tagarealet, hvor der kan tjekkes for steder, hvor tagpappet er ved at løsne sig. Der er ingen synlige samlinger eller bølgede former, når der anvendes tagpap.

Billigt og arbejdslet materiale

Det kan sagtens være en dyr fornøjelse, hvis der benyttes tegl eller strå som tagbeklædning. Det undgås helt ved tagpap. Det er et billigt byggemateriale, der også er billigere at montere end andre tagbeklædningstyper.

Tagpap er let at arbejde med på grund af dets fleksible og           arbejdsvillige materiale. Det er af den grund ikke vanskeligt at montere, bukke og forme efter behov. Det er endda et projekt, som gør det selv-entusiasten kan kaste sig over uden de store problemer.

Moderne og smukt udseende

Tagpap giver taget et minimalistisk og mørknuanceret udseende, der er let genkendeligt fra et hav af sommerhuse, designerhuse og fladtagshuse. Det giver et moderne look, der kan anvendes på samtlige tagkonstruktioner uden komplikationer. Det er altså lige meget om taget er fladt, skævt eller utraditionelt på noget måde.