Vigtig vedligeholdelse af dine trægulve
Som de fleste boligejere ved, har hjemmets gulve ganske stor betydning for æstetikken og det samlede helhedsindtryk af hjemmet. Trægulve tilbyder et utrolig flot, varmt og sommetider rustikt udseende, men de kræver imidlertid også en smule vedligeholdelse. Indimellem trænger gulvet til en overfladebehandling, og såfremt det er tydeligt hakket eller ridset, kan det være nødvendigt med en gulvafhøvling- eller afslibning. Hvis du læser med i denne lille guide, kan du forhåbentlig blive klogere på dit trægulv og vedligeholdelsen af samme.
Gør-det-selv?
Når lakken på gulvet er slidt til en vis grad, trænger det sandsynligvis til en afslibning. Det gælder uanset gulvets kvalitet og overfladebehandling, men det er værd at huske på, at dit gulv naturligvis kun kan klare en begrænset antal afslibninger. Et tykt og solidt brædde- eller parketgulv kan som oftest klare flere afslibninger end et tyndt lamelgulv. Du kan leje eller købe slibeværktøj i alle byggemarkeder i form af valseslibemaskiner, forskellige slibebånd og slibeolie. Inden du påbegynder slibningen, bør du sørge for at banke søm ned, spartle huller og fjerne lister. Gulvet skal også have en grundig rengøring. Husk at starte med en grovere slibning for derefter at slibe gulvet med finere korn. Gulvafslibning kræver noget håndværksmæssig kunnen, så du skal gerne have styr på alle aspekter, hvis du vil forestå arbejdet selv.
Professionel assistance
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at chancerne for et optimalt resultat er større, hvis du henter hjælp hos et professionelt gulvfirma. Firmaet kan sørge for en jævn og flot afslibning, og det kan samtidig guide dig i den rigtige retning hvad angår overfladebehandlinger og deres forskellige fordele og ulemper. Du kan som sagt klare afslibningsarbejdet selv, men afhøvlingen af ujævne gulve bør man som grundregel overlade til professionelle folk. Bor du i omegnen af København og har brug for assistance, kan du med fordel kontakte det kompetente gulvfirma, MT Gulvservice.